At møde en gammel "ven"...

"Min temperatur er skam høj nok" Damons stemme var på ingen måde kold, faktisk var den mere flirtende. Han rystede kort på hovedet da han opdagede hvordan han sagde det. Damon holdte sit blik på Venus, trods hun så ned. "Trods jeg godt ville have vidst det, og trods jeg ved at Mercy.. Jeg mener Merci, hader mig, så er du vel tilgivet, jeg har jo heller ikke selv været for god." Han holdte sit blik på venus der stod og pillede ved sin neglelak . Han havde ikke brug for at se væk. Blot brug for en tilgivelse fra hende.

Venus grint let, og følte sig straks ti år yngre. "Det sagde du også altid før i tiden", sagde hun med et glimt i øjet, og smilede til ham.
Hun rullede let med øjnene. "Og selvom du heller ikke har været for god - og selvom du er en idiot", hun sukkede teatrelsk og rullede med øjnene. "Så tilgiver jeg dig.", hun smilede skævt og sødt til Damon, og havde mest af alt lyst til at kaste sig i hans arme.

"Gamle tricks glemmer man ikke" Damon gav et drillende smil fra sig samt et glimt spillede i hans øjne. Det stoppede dog hurtigt, hvad burde han svare Venus? Burde han overhovedet svare? Han så kort rundt for at se om der var nogle elever - hvilket der ikke var, de var vist nok gået ind så de ikke behøvede se på hans og Venus skænderi. Hvilket ikke gjorde ham noget. Han trådte et skridt tættere på Venus og lod så sine læber rører hendes i et kys. Han trak sig kort efter langsomt væk. "Jeg burde ikke stå her i fuld offentlighed, og kysse en af rektorerne." Damon gav et drillende smil fra sig.

Venus smilede. "Tilsyneladende ikke", sagde hun lettere drillende, og med et smil.
Smillet blev blot bredere da han trådte nærmere, som hun vidste hvad han ville gøre. Automatisk røg armene op om hans nakke, så han ikke kunne trække sig helt væk, da han hurtigt gjorde det. Venus satte for sjov et ansigt op som et lille barn der ikke havde fået sin vilje. "Jeg er da ligeglad.", sagde hun og rakte tunge, før hun atter lænte sig ind til ham og lod sine læber mødes med hans.

Damon gav et lille smil fra sig, der kun blev en smule større af Venus' ord. Typisk Venus at være ligeglad med sådan en ting. Det gjorde dog ikke rigtigt Damon noget. Som Venus' læber rørte hans lod han sine arme glide om hende, mens han uddybede kysset en anelse, dog så det ikke blev for voldsomt, det gik jo ikke. Et let smil spillede på Damons læber inde bag kysset, det hele var næsten som det havde været dengang de gik på slottet, med at stå der i fuld offentlighed og være ligeglad med hvad andre sagde.

//oog: du må undskylde ord der ikke passer ind eller underlige punktummer osv. Men skriver fra min mobil. xP//

Venus kunne gennem kysset mærke at Damon smilte, og det fik bare hendes eget smil til at blive større. Til sidst trak hun sig dog fri fra ham. Hun var rektor, det passede sig ikke at hun stod her og kyssede med eliksirprofessoren, som også var overhovede for Slytherin, og for det andet havde hun en masse pligter. Nej, de måtte kysse når de var alene. Altså et privat sted. Hun trak sig langsomt fri af Damon. "Pligter, du ved.. Jeg er jo rektor", et skævt smil og et kys på kinden, og hun var væk igen.

At Venus trak sig væk var ikke noget Damon blev overrasket over. Slet ikke, de burde jo egentligt ikke stå der og kysse i offentligheden, det måtte de gøre når de var alene. Eller hvor der var chance for at de var alene. Helt alene! "Pligterne skal jo ordnes" Han gave et skævt smil fra sig, han havde selv en del af dem. Han burde for det første se hvordan det stod til i Slytherins opholdstue. Han så efter Venus der forsvandt mod slottet. Kort efter fortsatte han efter hende med rank ryk og et lettere neutralt og koldt udtryk i ansigtet. De fleste elever havde sikkert allerede hørt om hvad der var sket. Ikke hvad der var blevet sagt, og de vidste helt sikkert ikke det med Marci. Men de vidste der var forgået noget mellem ham, Caithlyn og Venus.