Just tonight, we'll be alright.

Som Jessica trådte ind på sit kontor, og gik over til skrivebordet fandt hun en seddel siddene på den øverste bog. Hun kiggede undrende på den, og så synes hun også at det var lidt frækt at bare at gå ind på hendes kontor som sådan. Hun kiggede på håndskriften og kendte den meget hurtigt, det var Victor, meget hurtigt bredte sig et smil på hendes helt knaldrøde læber. Der stod at hun skulle møde ham ved quidditch banen, så hun gik hurtigt hen til stumptjeneren og snuppede hendes lange sorte kappe. Hun gik hurtigt ud af kontoret igen og var hurtigt ude af slottet. Som hun kom i mørket, mærkede hun hurtigt en brise lege med hendes blonde hår. Som hun gik ud i græsset mærkede hun en fornemmelse af at synke ned i jorden og opdagede først der at hendes stiletter gik lige ned igennem græsset. Hun stoppede op og smed skoene hen til et stort træ og forsatte hurtigt mod quidditchbanen. Som hun trådte derind så hun op mod tribunerne og så en velkendt silhuet af Victor. Hun forsatte hurtigt mod den ene tribune. Som hun kom op til trapperne, løb hun hurtigt op af dem og endte oppe hos Victor. Der var mange der ikke brød sig om den måde hun gik klædt på, hendes mørke øjen make up, rødelæber, men Victor havde endnu ikke sagt noget, og det var hun egentlig glad for. Hun gik stille hen til ham og kiggede på ham, hvorefter hendes sædvanlige smil bredte sig på hendes røde læber. "Hej" sagde hun og satte sig ved siden af ham. Han lignede en der havde ventet længe på hende så hun smilede bare.
Deres sidste møde havde været en del akavet, da han var dukket op meget sent om aftenen også spurgt hende om hun elskede ham, og så gået efter. Hun kiggede på ham og smilede bare.

Jessica kiggede på Victor og gengældte hurtigt hans smil. Det var ikke en hemmelighed at Jessica altid havde været mærkelig, og nogengange en smule underlig, men sådan var hun bare... Sådan havde hun altid været og sådan ville hun altid være. "Jeg fik din besked." sagde hun smilende og åbnede sin hånd, hvor hun havde knuget hans lille sedel hvorefter hun holdt den frem. Hun havde lyst til at sige at man ikke bare gik ind på andres kontorer, men det ville sikkert bare more ham, at høre hende brokke sig. Som han igen åbnede munden, smilende hun igen blidt til ham og lyttede til ham. Hun bed sig hurtigt i læben og kiggede op i hans blå øjne. Som de fangede hinandens blik, var det næsten som om hele verden kunne komme forbi uden hun ville bemærke det. Det eneste der betød noget ligenu var Victor, Victor og kun Victor. Der sad hun, og bare stirrede ind i hans øjne. "I lige måde." svarede hun ærligt til ham og rakte ud efter hans hænder. Hun kastede et hurtigt blik ned på deres hænder, og smilede igen bredt. Som han igen sagde noget kastede hun et blik op i hans øjne og lyttede nysgerrigt.
"Sig frem." svarede hun nysgerrigt. Han lød helt alvorlig og på en måde også fjern. Ligesom den dag på kontoret.. Han lød som om han skulle have afklaret noget med hende. Dog var hun ikke helt sikker så hun trak hurtigt sin enehånd til sig og kørte igennem det lange blonde hår og snoede hurtigt nogle af hårlokkerne rundt om hendes finger. Hun kiggede op på Victor og smilede til ham.

Jessica smilede til ham med det største tand smil hun overhovedet kunne. Victors smil havde altid haft en speciel effekt på hende. Fra den dag i toget hvor hun skulle vende tilbage til Hogwarts og det var Victors første år, fra den dag, havde han haft en speciel effekt på hende. Hun smilede til Victor og kiggede ned fra tribunen, hun holdt meget af at være på quidditch banen, især når der ikke var quidditch. For det var virkelig så specielt og side der oppe og så nyde udsigten, vinden i håret.. det var en uforklarlig føelse man fik af frihed deroppe. Hun lod sit blik dumpe ind i Victors øjne og endnu engang kunne hun bare sidde, med tomme øjne og strirre ind i hans.
Da han åbnede munden og sagde noget kiggede hun op fra sin trance i hans øjne og kiggede på ham. Hun smilede bare og lyttede spændt til hvad han ville sige. For jessica lød det virkelig som om at Victor skulle fortælle hende noget meget vigtigt og at han havde ventet på at få denne muligthed. Hun kiggede på ham. "Det er også godt at se dig, Viggo!" sagde hun ærligt med et kæmpe smil. Hun smilede og lod fingerspidserne let stryge hen over hendes hår, men hun trak hurtigt sine hånd til sig da det begyndte at kilde hvilket fik hende til at fnise. Men som Victor sagde de ord der kunne få hende til at bryde sammen i gråd sagde en lille stemme inde i hende. "Hvorfor betyder det noget? i var jo ikke sammen eller noget?", " Og?" Jessica skubbede tankerne væk. Det betød noget, for hun elskede Victor mere end noget andet levende på jorden. Victor var drengen hun var forelsket i, så det betød en del for hende. Men som han afsluttede sin sætning kiggede hun bare forelsket på ham. Det han sagde gjorde hende helt blød i knæene. "i lige måde!" svarede hun ærligt og kiggede på ham. Hun var forelsket i Victor og hun elskede ham. Victors stemme havde altid haft en uforklarlig sødme i hendes øre og hun kunne sidde og lytte til det dag og nat. Hun smilede bare til ham og lod sin krop læne sig frem over og kyssede blidt hans læber.

Jessica kiggede smilende rundt. Det var først gået op for hende da hun havde set artiklen i GossipGirl/Guy at hun var blevet opmærksom på hendes forelskelse. Victor var hendes store kærlighed og det ville han altid være. Victor havde altid været hendes bedste ven, fordi han var så let at snakke med og han var på den måde han var på, det var det der gjorde ham så unik.
Hun vidste at Victor helt sikkert havde været sur på hende den gang hun var rejst, og langtid efter havde hun været utrolig sårbar for hun havde jo ikke sin bedste ven mere. Generelt var hun meget sårbar når Victor ikke var der hos hende. Hun kiggede rundt på Quidditchbanen og en mild brise ramte dem og den begyndte at lege med hendes hår så det fløj op i luften. Hun fnes og kiggede på Victor ud af øjenkrogen, han så ud til at tænke og hun ville forstyrre ham så hun lod være med at sige noget og bare kigge på ham med et smil. Hun elskede Victor, hans måde at være på og hans hemmelighedsfulde væsen. Hvis der var en ting Jessica havde fortrudt igennem årene var at hun havde forladt Victor tilbage i kolde England, hvis hun kunne ville hun have ændret det med det samme, men det kunne hun ikke nu. Hun kiggede på Victor med et bredt smil og lod sig ikke holde tilbage ved at fnise lidt. Stemmeningen havde været en smule mærkelig, efter deres sidste møde, men det forhindrede hende ikke i at fnise og smile.
Victor og Jessica havde en hel del tilfælles, de var begge lige skøre, havde begge den humor ingen forstod, men som de to kunne ligge flade af grin over i timevis. Sådan var de bare, de var skøre og mærkelige men sammen var de så perfekte.
Victor betød alt for hende og hun ville gøre alt for ham. Som han gengældte hendes kys blev hun hel varm om hjertet , hendes ben føltes lige pludselig meget blævrede, et lille fnis undslap hendes læber og så føltes det bare som om øjeblikket var gået i stå. Som han trak sig væk fra hende blev hun pludselig opmærksom på at han sagde noget til hende så hun rettede hurtigt sit blik op på ham og med et forelsket smil. Hun bed sig blidt i læben og kunne ikke undgå at smile som han sagde han elskede hende, hun smilede så bredt at hendes kinder næsten begyndte at gøre ondt.
Hun lagde sine hænder i hans og smilede igen. ”Jeg elsker også dig Victor, det har jeg altid gjort.” sagde hun og sendte ham et blidt luftkys. Hun smilede til ham og fulgte hans bevægelser med sine øjne. I andres øjne var Victor måske ikke perfekt, men for Jessica var han helt perfekt, han var så charmerende og henrivende på sammetid, hun kunne bruge timevis sammen med ham.
Som han rejste sig og gik på knæ foran hende fik hun et lille chok, det var bestemt ikke det hun havde regnet med, men Victor var på sin egen måde en smule overraskende en gang i mellem. Som han sagde hvad hun havde på hjerte smilede hun bredere end hun havde gjort længe , hun placerede sine hænder på hans hage og kyssede ham så. ”Skat, det kan du tro jeg vil” sagde hun med et lykkeligt smil. Victor var hendes og Hun var hans…intet i den store verden kunne blive bedre. Jessica elskede ham højere end noget andet og det ville hun altid gøre.

Jessica kiggede på Victor med et lykkeligt smil. Da den lette brise tog hendes blonde hår og legede med det begyndte hun at grine og tog hænderne op til sit hår, men nåede ikke at få det ned igen før Victor havde sat det om bag hendes øre. Hun kiggede hurtigt ned på sine hænder før hun begyndte at smile så bredt. "Jeg er den heldigste 'pige' i verden" sagde hun med et undertrykt charme og et lille smil. Victor havde altid gjort hende så glad, siden den dag hun havde mødt ham. Hvis hun havde været sur eller noget, havde Victor altid været den der kunne få hende op igen. Hans humor, humør, personlighed.. alt ved ham! Det var det der gjorde ham til Victor.. den Victor Jessica elskede så højt på jorden. For at være ærligt ville hun gøre alt for ham, igennem ild og vand. Hvergang Victor endten smilede, fnes eller bare kiggede på hende kunne det få hende til at smile og blive blød ned i knæene og sådan kunne hun gå rundt flere dage efter. Hun kiggede på ham med et glad smil og lod sine hænder finde hans og flettede langsomt og charmerende sine tynde fingre ind i hans. Hun bed sig i læben og lod sit blik hvile på deres hænder. Hvis hun kiggede meget længere ind i hans øjne, havde han så godt som tryllebundet hende, til at aldrig ville slippe øjenkontaken. Som hans hænder slap hendes og trak hende til sig lod hun blot sin krop følge med. Som han kyssede hende gengældte hun det bare. Alt det han gjorde fik hende helt op på den lyserøde sky og hun var sikkert ikke til at få ned igen. Hun placerede usikkert sine arme omkring hans nakke. Som han stoppede det ellers rimelige hæftige kys de havde gang i lagde hun sit hoved på hans skulder. "Jeg er en rigtig heldig pige!" hviskede hun næsten ikke hørligt og kyssede ham blidt på halsen, hun lukkede sine øjne og lyttede blot til det han sagde. Alt hvad han sagde havde en uforklarlig sødme og effekt på hende. Hun var nu helt oppe i himlen og ville egentlig ikke hentes ned på jorden igen.
"Og du er min, det må ikke glemmes" mumlede hun og et lille fnis undslap hendes røde læber. Hun slap hans hals og lod sit hoved falde tilbage og nu kiggede hun på ham. "Jeg elsker dig" sagde hun og kyssede ham blidt på kinden. Om ikke andet var hun den lykkeligste pige i verden.

Et kæmpe bredt tandsmil bredte sig på Jessicas læber ved Victors kluk, alt hvad han gjorde kunne få hende til at smile og bare kigge på ham. Alt det Victor kunne gøre ved hende med et enkelt blik, et smil, en enkelt berøring. Alt hvad han gjorde kunne få hende op på den lyserøde sky og efter denne aften kom hun sikkert aldrig ned igen. Altså hun var jo på jorden, men altså selve føelsen af at hun var et andet sted end på jorden. Den føelse havde hun altid i nærheden af Victor. Det var simpelthen en helt fantastisk føelse. Som Victor mindede hende om at de skulle være sammen til evig tid.. kom nogle billeder af hende i en hvid kjole og ham i jakkesæt på i hendes hoved. Bare tanken om det blev hun helt lykkelig. Men tanken om hende i en kjole var vel også lidt mærkelig for det var ikke tit det blev set. "Den tanke gør mig helt glad.. hver dag med dig, mhmmm" sagde hun med et drillende smil og et par forelskede øjne. Alle de tanker der fløj rundt i hendes hoved ligenu var alle så glade og positive. Hun kunne simpelthen blive så glad bare ved at være i nærheden af ham.
Hun kiggede med et sjovt smil på ham. "Varm whiskey.. pff.. den skal nydes kold" sagde hun rettende. Hun rystede på hovedet og lod sin hånd klappe ovenpå deres hænder der var flettet ind i hinanden. Som hans læber mødte hendes sprang en lykkelig boble inden i hendes bryst. Hun lod sin hånd føre op til hans kæpe mens han kyssede hende. Det var simpelthen den bedste dag i hendes liv. Ganske enkelt. Den bedste.
Som deres læber skiltes lod hun sin tunge køre over hendes læber. "Mhmm.. jeg er heldig!" sagde hun bekræftende og grinede.
"Jeg elsker også dig, rigtig meget, skat!" svarede hun helt afklaret og kyssede ham på kinden.