Ensporethed

Kritikken og de skæve blikke var han vant til. Rygterne fløj omkring og han fik da ofte at høre, at hans interesser mistænksomme. Dog var det noget nyt, da Jonathan McKnight på vej på biblioteket fik at vide, at han skulle på ikke at blive for ensporet. Énsporet. Jonathan skulle nu ikke selv mene, at han var specielt ensporet. Han tog da, stortset, alt undervisning alvorligt og lyttede med interesse til de fleste ting. Godt nok var han mest fokuseret når det havde noget med mørk magi at gøre - det var jo sådan set sådan rygterne var startet. Hvor mange der så lyttede til dem vidste han ikke, han havde bare hørt nogle snakke om det og så var der da også nogle der havde konfronteret ham med det.. Også lærere.
Det var dog ikke direkte beskrivelser af mørk magi der stod beskrevet i bogen foran ham. Faktisk var det blot en historiebog.. Godt nok omhandlende mørke troldmænd og hvordan det var gået galt for dem.. Selvfølgelig stod der, hvad der gik galt. De ville skræmme læsere væk fra mørk magi. Jonathan kneb øjnene sammen, men læste videre. Det hele var interessant læsning.

//OOG, du har glemt Tid Sted Vejr og Omgivelse//
//Mange hilsner Julie//