Solskin og flyvende blækhuse

Sted: Søens bred.
Tid: Hen af eftermiddagen ...
Omgivelser: Der er nogle elever rundt omkring.
Vejr: Solskin.

Den lille ræv, der var begyndt at være velkendt hos mange af Jessicas elever kom nu gående ud fra den store egetræs dør oppe på skolen. Den havde sin sædvanlige her-kommer-jeg attitude på. Den satte i fuld firspring ned af plænen og stoppede ikke op og blev til den lyshårede professor Jessica Kylie Williams. Hun kiggede undrende på søen og lod sit blik fange af en måge der kresede rundt om noget ude på søen. Hun bed sig blidt i læben og satte sig ned i græsset, tog sine sko og sokker af og stak så sine varme fødder ned i det kølige vand. Hun smilede lidt og pillede blidt ved sin tryllestav. Hun hævede den op i luften og mumlede blidt. "Accio" Hun bed sig i læben da det var ved at være lang tid siden hun havde brugt den besværgelse. Men som hun havde forventet kom hendes blækhus, fjerpen og pergament flyvende.. Nu kunne hun endelig afslutte brevet til hende søster...

Sofia havde overstået dagens sidste lektion, og stod nu og låste drivhuset efter sig.
I løbet af et kort øjeblik var hårfarven skiftet fra højrød til den nu helt igennem hvide farve. Lige præcis, hvorfor hun skiftede til den hvide farve, var hun ikke helt sikker på. Hun følte ligesom bare for det.
Hun pustede let det hvide pandehår væk fra øjnene, og kiggede sig omkring. Et rimeligt usædvanligt syn - en ræv - mødte hende. Den satte i sprang, og midt i springet forvandlede den sig til en lyshåret kvinde. Interessant. Hun havde hørt om denne professor. Jessica skulle hun hedde. Hvilket fag hun var professor i var dog glemt i farten.
Sofia trak let på skuldrene, og begav sig ned mod kvinden. Da hun var i en rimelig afstand begyndte hun at tale. "Godeftermiddag. Jeg har hørt om Deres evne og nu også været vidne til at se den udfolde sig. Ganske imponerende må jeg sige", sagde Sofia annerkendende.

Jessica smilede for sig selv og kløede sine fødder op af hinanden, men hev dem op af det kølige vand fra søen, da det alligvel var lidt for køligt. Hun kørte en hånd igennem sit hår så det sad lidt pænere og ikke så fint som det plejede. Dog blev hun hurtigt opmærksom på at en kom ned mod hende og kiggede sig over skudren og kunne se en hvid håret kvinde snakke til hende.
"Godeftermiddag.." sagde hun undrende og kiggede på hende. Hun var nemlig ikke helt sikker på hvem kvinden var men havde dog en mistanke om at hun var den nye professor i Botanik. "Nårrh..ja..den.." mumlede hun en anelse højlydt og kiggede på kvninden. "Ehh mange tak." sagde hun med et smil og kiggede på kvinden. "Hov.. det må de undskylde." sagde hun hurtigt og rejste sig fra breden og gik hen til hende. "Mit navn er Jessica, Jessica Williams." sagde hun og smilede til hende.

Sofia smilede skævt for sig selv, som Jessica talte. Hun lyttede høfligt til hendes ord, og rystede hendes hånd da hun rakte den frem. Javel, det var altså Jessica hun hed. "Sofia Wilson. Du kender måske min søster Sophia, hun har også gået her på Hogwarts", sagde Sofia, og smilede til Jessica.
Hun var rimelig imponeret over denne kvindes evner, og overvejede ikke at hendes egne også var ret bemærkelsesværdige - for hende var det jo bare en selvfølge, når hun var vokset op som metamorphmagus og med en tvilingesøster der også ligeså var metamorphmagus.

Jessica smilede venligt til Sofia, men begyndte at kigge over mod den forbudte skov. "Jamen hej med dig Sofia" sagde hun med et smil og kiggede på hende. Hun havde ikke været til højbord de sidste par dage så det var sikkert derfor at hun ikke havde bemærket de to nye lærer. "Sophia? Hmm.. det tror jeg ikke.." sagde hun og rystede på hovedet og prøvede at fremtvinge et sarkastisk smil på sine røde læber.
"Hvornår kom du så?" spurgte hun nysgerrigt og pillede ved sine spidser af sit lange blonde hår. Hun smilede til hende.

Sofia smilede for sig selv, ved mindet om da hun ankom. Den første person hun havde mødt, var Damon, en glædelig overraskelse. De havde været utroligt gode venner i barndommen, men da hun var elleve og hendes magiske evner endnu ikke havde vist sig, måtte de skilles fordi Damon skulle på Hogwarts. Hun selv var flyttet til Spanien med sine forældre, og cirka et halvt år efter havde hendes magiske kræfter alligevel vist sig.
Hun rømmede sig let, da det gik op for hende, at hun havde været helt væk i sine tanker. Hun rødmede let, men istedet for den normale rødmen folk normalt havde blev hele hendes hud en fin lyserød. Indtil det altså gik op for hende, og hun så skyndte sig at blive normal igen. Hun rømmede sig atter. "Eh, det må du undskylde", mumlede hun lettere pinligt berørt. "Jeg ankom i mandags", tilføjede hun så.

Jessica smilede til hende og mærkede at hun næsten forsvandt ind i hendes egne tanker.. så da Sofia gjorde det måtte Jessica selv ligge visit hos sine egne minder. Jessicas barndom havde ikke ligefrem været rar... Forældre der hele tiden skændtes.. boede hos sine bedste forældre det meste af tiden. Dog var det ikke noget hun tænkte videre over. Hun lod sine fingerspidser let røre ved sine hårtotter og fnes da det begyndte at kilde og hun trak sine fingre tilbage.
"Hæh.. det går nok.. jeg var også helt væk" sagde hun med et smil men rynkede hurtigt på brynene da hendes kinder istedet for at blive røde som normale menneskers kinder blev de lyserøde.. Hun gned sig let i øjne. Men nej.. hun havde ikke set forkert. Sofia havde været helt lyserrød i hovedet.
Hun rystede på hovedet og lod værre med at spørge ind til det da det ville lyde uhøfligt.
"Arrh.. Jamen hvordan synes du så om stedet?" spurgte hun med et smil.

Sofia grinte let, og så tænkende ud i luften. Hvad tænkte hun egentligt om Hogwarts? "Tja, det er en del anderledes end den skole jeg gik på i Spanien. Min søster, Sophia, havde dog tit billeder med hjem fra Hogwarts i ferierne, så jeg vidste godt, hvordan det så ud. Det er lidt underligt når alle taler engelsk, og ikke alle eleverne kalder de voksne for 'professor' og er dis, men jeg tror nu nok jeg overlever", grinte hun let. Jo, Hogwarts var meget fedt, men det havde skolen i Spanien nu også været. Ak, hvor hun egentligt savnede det sted, og sine gamle venner!

Jessica smilede venligt til hende og lod sit blik hvile tænkende på hende. "Hvilken skole gik du da på?" spurgte hun nysgerrigt. Hun huskede ikke at nogen på hendes årgang havde heddet Sophia eller den under hende.. men hun var nu ikke helt sikker, for der var nogen elever hun trods alt ikke havde hørt om i hendes tid på Hogwarts. "Nårrh.. den med professor." sagde hun med et grin. Jessica havde det altid sjovt når en elev sagde. 'Professor Williams..' Men sommetider var det dog ikke det sjoveste job, når eleverne brændte hul i bordet og den slags..det kunne være meget trættende.

Sofia kørte en hånd gennem håret, og tvivlede ærligt talt på at Jessica ville forstå hendes svar. "Eh, jeg gik på Mervilla Escuela de Magia y Hechicería", sagde hun med perfekt spansk udtale, hun havde trods alt talt spansk siden hun var elleve år. "Jep, den med professor. De fleste elever har dog respekt for mig. Tror jeg da!", grinte Sofia let. Åh ja, eleverne var nu dejlige, men nogle små djævle!

Jessica kiggede på Sofia. Da hun begyndte at snakke noget på rivende spansk lignede hun bare et stort '?'. Eller det troede hun selv hun gjorde. "Den må jeg altså lige ha engang til.. den hede.. Mevillia?" sagde hun og prøvede at efterligne hendes spanske accent men det lykkes dog ikke. Jessica kunne kun snakke Fransk, engelsk og det de snakkede i Egypten. Hun smilede til hende med en svag rødmen over hendes mindre forståelse.
"Haha, det tror jeg også.. ellers gør som jeg gjorde i min første time." hun smilede og efterlignede den skingre stemme hun havde haft på den dag. ”Jeg siger kun det her én gang, hvis nogen af jer begynder at lave numre i mine timer, ryger I ud” Hun holdt sig blidt på maven for ikke at knække sammen af grin.

Sofia smilede. "Nej, Mervilla. En herlig skole", sagde Sofia, og det var nok ikke helt umuligt at spore noget længsel i hendes stemme, for hun savnede den spanske skole og de spanske venner!
Sofia grinte let over Jessicas tone. "Åh ja, den kan jeg altid bruge. Eller noget i stil med 'hvis i laver balade i mine timer kan jeg nok love jer for at jeg forvandler jer til doxy'er!'. Åh, så ville de nok få respekt!", grinte Sofia.

Jessica skar en sarkastisk grimasse. "Mervilla." sagde hun lidt sent men rettende på sig selv. "Var det godt der?" spurgte hun nysgerrigt. Jessica smilede til hende og lod sit blik falde ned på søen igen og op på hendes pergament og blækhus der stod dernede klar til at blive skrevet med. Hun færdig skrev brevet senere og så kunne hun sende det til hendes søster.
"Den må jeg bruge næste gang.. Doxyer" Sagde hun med et grin. "Eller også for de med Foxy at gøre" sagde hun med et grin og forvandlede sig hurtigt til ræven og tilbage igen. "Det kalder de mig når jeg er ræv" sagde hun forlegent.

Sofia nikkede let. "Ja, der var herligt", hun mærkede et lille stik af hjemve, men også kun et lille et, og det var hurtigt væk. Nu var Hogwarts jo hendes hjem!
Sofia grinte let over Jessicas kommentar. "Åh ja, den var også god. Jeg kunne altid sige at jeg ville pudse Foxy på dem? Altså hvis det er okay med dig?", sagde hun med et drillende glimt i øjet. Ja, ræven, den var snu. Som slangen. Som Slytherinere. Mon Jessica havde været på Slytherin? Tja, det betød jo ikke rigtig noget. Ikke nu.

Jessica smilede venligt til Sofia og lod sine hænder glide langsomt ned i sine lommer og fandt en hår elastik og satte hurtigt sit lange blonde hår op i en heste hale, som endte med at gå hende til albuerne.
Hun smilede og begyndte at grine. "Den bruger du bare.. så kommer jeg luskende ind i klasselokalet." sagde hun med et grin. Jessica havde været på Slytherin.. dog betragtede hun ikke sig selv som en. "Hvordan var der i Mervilla?" spurgte hun med et smil.