Solskin og dejlige dage.

Tid: 15:30
Sted: Søen
Omgivelser: Elever hist og her.
Vejr: Solskin, varmt og dejligt.


Isobell, en pige på første årgang var på vej ned til søen. Hun skulle ikke mødes med nogle, så det var egentlig ret mærkeligt at se hende på vej derned. Hun plejede ikke at være udenfor, kun i de timer hun havde udenfor, men varmen havde været for meget den dag, så hun var blevet nød til at komme ud. Hun så sig omkring om der var nogle steder hvor der bare var lidt skygge, også heldig som hun var, var der et træ i nærheden. Hun begyndte at gå hen imod træet, og da hun var kommet helt hen, satte hun sig ned. Hun burde egentlig lave lektier, men varmen var alt for varm, så hun lagde alle sine bøger i græsset og så på alle hun kunne se i nærheden.

Sophia var på vej ned imod søen. Hendes hår havde en svag rødlig farve, og ellers var hun egentlig bare ved sit helt normale udseende, undtagen at kappen var væk. Hun kiggede sig omkring, og fik øje på en elev. Hun smilede kort, og kiggede ud imod søen. Det var en dejlig varm dag, og den skulle bare nydes. Men underligt nok var det ikke lige søen der var hendes yndlings sted, selvom hun næsten altid var der. Hun kiggede sig omkring, og lod sig langsomt falde ned på det tæppe hun lige havde bredt ud, og kiggede på søens dejlige klare vand.

Isobell så sig omkring lige pludselig, det havde føltes som om der var nogle der havde set på hende, men da hun ikke se nogle øjne der var rettet mod hende så hun ud mod vandet igen. Hun tænkte på at hun savnede sin bedste ven Damien rigtig meget, hun havde nemlig ikke set eller snakket eller skrevet med ham i mange mange dage, og det samme var det med hendes tvillinge søster. Hun kiggede på de elever der var ude på den varme sommer dag, og da hun så hvor glade de var, så blev hun selv lidt trist, hun sad jo bare for sig selv, i skyggen af e træ uden nogle af snakke med. Hvorfor var der mon ingen der ville snakke med hende, fordi hun var hjælpelære? Eller noget helt andet?.

Sophia fik pludselig øje på en pige med et lyserødt emblem på hendes kappe. Hun smilede let, og rejste sig så op, og gik over mod pigen. Hun huskede tydeligt dengang hun gik på skolen. Der havde eleverne altid opfattet lærerassistenter som dengserne, men det passede faktisk ikke, selvom hun næsten var ved at tro på det dengang hun selv var elev. "God eftermiddag", sagde hun og lod blikket falde på eleven. Hun smilede let, og lod langsomt en hånd igennem håret. "Er der ingen lektier der skal rettes nu til dags?", sagde hun og smilede let til hende. Hun elskede at modtage lektier, men det var ikke altid eleverne var særlig gode til at lave dem, men det måtte vel være sådan at lærer assistenterne måtte få mange lektier, da der ikke var særlig mange lærer assistenter, men mange fag. Hun smilede let til hende. "Sikke dog noget, jeg har ingen manerer. Mit navn er Sophia", sagde hun smilende.

Da der var en person der sagde god eftermiddag til hende sprang hun op. Hun havde jo ikke forberedt sig på at der var kommet hen til hende, men hun drejede sig om så hun kunne se personen, og så at det var lærerinden i eliksir. "God eftermiddag frøken" sagde hun til hende, og smilede let til hende. Isobell og hendes søster Ann-Beth var blevet opdraget så man altid sagde fru, frøken osv. til lærer og overhoveder, og dissideret bare talte sådan til folk der var højere i rank end en selv. Da lærerinden spurgte om der ikke var nogle lektier der skulle rette sagde Isobell "Nej, jeg har ikke fået nogle i dagevis, men jeg ved ikke om min søster har fået nogle" og smilede stadig et lille let smil. "Isobell her" sagde Iso lidt kækt da Sophia præsenterede sig