Gensyn

Venus kunne ikke lade være med at grine let - en charmerende og perlende latter. "Yes, jeg er rektor. Jeg er ikke så dum, jeg lader bare som om.", sagde hun og blinkede let til Damon. Ja, hun var faktisk ret klog, men det var aldrig noget hun havde vist folk - hvem havde helt ærligt lyst til at være en nørd!? Når ja - det havde nogen. Men Venus ville langt hellere lege modesnop og være øverst i hierakiet. Sådan kunne hun lide det - sådan havde hun det sjovt.
Venus smilede skævt til ham. "Det kommer ikke bag på mig. Du har altid været sådan en nørd til eliksir. Hvis ikke jeg havde reddet din mås havde du været herre upopulær i skoletiden!", selvfølgelig var det hun sagde ikke helt sandt, men ikke destro mindre sjovt. Lige meget hvad, ville Damon's udseende nok have reddet ham en høj plads i hierakiet.
Hun puffede til ham med albuen der lå ind mod ham. "Jo, jo det ville de", sagde hun, men trukkede sig ikke destro mindre mere ind til Damon. "Men de burde jo sove. Så de ville nok ikke sige noget hvis vi ikke siger noget", hun grinte ved sine sidste ord. Det havde altid været hendes taktik. At have noget på folk. Hvis du ikke siger noget, gør jeg heller ikke - taktikken. Ja, så havde man magt over folk. Venus kunne lide magt - og magt kunne lide Venus.

Hvem skulle have troet det? At Venus ville blive rektor? Damon sendte Venus et drillende smil og svarede så med en svagt drillende stemme. "Selvfølgelig er du ikke dum" Han gav et lille smil fra sig. Damon gav et lille fnys agtigt grin fra sig ved Venus ord om han ville have været upopulær hvis ikke hun havde været der. "Ha, søde skat, nu må du huske at jeg er ældre dig, Jeg rendte skam rundt med de populære før du kom" Han gav et drillende smil fra sig. Som hun trak sig ind til ham trak han hende svagt med. Hans arm lå endnu om hende. "Det kan der selvfølgelig være noget om.. Så ville der vel heller ikke ske noget hvis..." med den modsatte hånd af den havde om hende vendte han hendes ansigt mod sig selv og lod så blidt sine læber rører hendes. Om hun ville afslå ham vidste han ikke, men gjorde hun det, gjorde det ikke så meget, det gik ikke ligefrem at de sad der ude på gangen og kyssede. Trods eleverne skulle sove, var det ikke til at vide om de gjorde det.

Venus smilte let. Nej, hun var ikke dum, det vidste hun godt, men det var bedre at høre Damon sige det. Men var hun virkeligt så gennemskuelig? Hmm, hun måtte passe på med hvilke sider af sig selv hun viste folk. Bortset fra Damon. Han kunne alligevel gennemskue hende. "Jaja, det siger du jo. Men vi ved begge to jeg var din redning.", sagde hun med et kækt smil.
Venus vidste allerede hvad han ville gøre, inden han gjorde det. Hun kendte Damon godt, så han var ret gennemskuelig. Så da han kyssede hende, var hun selvfølgelig klar. Selvom det var fem år siden det sidst var sket, genkendte Venus's 'krop' straks situationen. Rent instinktivt rakte hun op og lagde den ene arm om nakken på ham, så hendes fingre kunne rode i hans hår.

Damon lod et lille smil glide hen over hans læber over hendes svar.. Helt sikkert, hun var hans redning. Endnu et lille smil gled hen over hans læber mens han fortsatte kysset, kysset der blev uddybet en lille smule. Omgivelserne de var i forekom ham helt lige meget på det tidpunkt, trods det ikke burde. Han burde tænke på omgivelserne, hvem der kunne komme og hvad de ville sige hvis de så deres eliksir lærer og deres rektor sådan... Minder om den gang for fem år siden strømmede ind over ham. Minder om den tid før han var skredet fra hende. Han ignorerede tankerne og fortsatte hvad han havde gang i. Smilet fra før spillede stadig svag på hans læber, trods det ikke var til at se, for Venus' læber.

Langsomt blev alt et omkring dem og risikoen for at blive opdaget lidt ligemeget. Det var som om hun igen var femten og ham sytten, en af de mange gange, hvor de havde stået på selv samme gang efter sengetid, også med faren om at blive opdaget, over deres hoveder. Tankerne fik en lille fnisen til at boble frem i Venus, som måtte trække sig fri af kysset og holde sig for munden, mens hun fik sit grin under kontrol. Hun kastede let med håret, og så på Damon med et glimt i øjet. "Det er præcis som det var da vi selv var elever her. Selv samme gang, samme partner, samme kys.", hendes ord fik hende til at få endnu et lille fniseanfald, mens hun så glad op på Damon.

Damon sendte Venus et svagt undrende blik da hun fnisende trak sig væk. Var det virkelig et så dårligt kys at hun måtte grine af ham? Tanken forsvandt hurtigt da han kunne se på hendes glimt, og høre på hendes ord at det vist nok ikke var derfor. Han gav et smil fra sig. "Ja, præcis som den gang.. Altså ud over vi behøves ikke tænke på at vi er oppe når vi ikke bør være oppe" Et smil spillede sig på Damons læber. "Og du fniser stadig som den gang" Han sendte hende et drillende smil. Hendes fniseri var ikke det han huskede tydeligst, men han huskede da de gange hvor hun fnes over ham og hans venner, sammen med hendes venner. Den gang de kun havde en flirt, hvor de 'kun' var meget gode venner og hvor han rendte rundt og spillede smart som enhver anden i hans slæng for at score piger.. Ham for at score Venus.

Venus smilede skævt. "Og dog. Vi burde faktisk sove nu. Hvad er klokken mon?", sagde hun, og trak let den ene arm væk fra Damon, så hun kunne ryste ærmet på sin stilfulde, sorte trøje op, så et glimtende, hvidt armbåndsur kom til syne. Hun kiggede et øjeblik på viserne, og kunne så ikke lade være med at grine igen, hun lagde atter armen på plads. "Klokken er ti minutter i midnat. Så vi burde sove", sagde hun, og blinkede let til ham. Det hun så godt kunne lide ved Damon, var at hun havde så nemt ved at være sig selv med ham. CDer var ikke så mange andre hun kunne være sig selv med, men lige ham!

Damon sukkede svagt men drillende. "Okay, vi burde nok sove.. Men der er ikke nogen der kan bestemme hvornår vi skal sove.. Eller.. Så skulle det da lige være rektor der skulle bestemme hvornår vi burde sove..." Damon stoppede med at tale med en eftertænksom mine.. Han på alle måder glemt at Venus var Rektor... "For søren da.." Som et lyn slog det ned i ham, hvem der var Rektor. "Du kan lige prøve på at smide mig i seng" Hans smil var drillende. Bogstavligt talt var det nok noget nær umuligt for hende. Men med et par ord skulle det nok lykkedes for hende.. På et eller andet tidspunkt. Med en stille bevægelse lagde han armen om hende igen med et lille, og en smule kækt smil på læben. Hvorfor lige et kækt smil vidste han ikke. Det kom bare af sig selv. Ligesom dengang de havde gået på slottet. Selv samme smil.

Venus sukkede og tog en streng mine på. Hun kiggede på Damon, som kiggede hun over kanten på nogle briller. "Pas nu på unge mand. Du skal føle mine ordrer - det er dit job.", sagde hun, og så så atter normal ud. Eller nej, normal var det ikke, for den her Venus så bare glad ud, normalt så hun bare kold og lukket ud. Men sådan var hun ikke når hun var sammen med Damon - han gjorde noget særligt ved hende. Hun gabte let, og trak sig væk fra Damon. Hun rejste sig, og strakte sig let, mens hun stadig gabte med en hånd for munden. "Jeg går i hvert fald i seng nu. Og så er der jo ingen grund til at blive oppe når jeg ikke er her", det sidste blev sagt med et kækt smil. Så lænede hun sig ned, gav ham et hurtigt kys på læberne, og var straks væk igen.

{Out d;}

"Ja, det skal jeg jo.. Men mon det kommer til at gå godt?" Damon sendte Venus et drillende smil. At hun skulle bestemme hvordan han skulle handle virkede en smule underligt. Damon lod sit blik hvile på hende mens hun rejste sig. Han gjorde dog ikke som hende og rejste sig, nej, han blev siddende. "Så tidligt?" Han sendte hende et drillende smil. Han vidste dog udmærket det ikke var tidligt. "Tsk.." Endnu engang havde hun tænkt snedigt. Han gengældte kort kysset, og rejste sig så op kort efter hun var gået hvor efter han begav sig mod sit kontor med blikket rundt efter elever.