Is er lækzi

T: 18:00
O: En masse glade mennesker
V: Lunt
S: Floridors Iscafe

Diagonalstræde, var altid en fest oplevelse. Ihvertfald når man tog et smut forbi diverse butikker og fik shoppet lidt. Og ISÆR når man tilbrang det meste af tiden på Floridors Iscafe, hvor der blev budt på de mest delikate, gourmet isvafler. Caithlyn Firella Jones sad på en af bænkene udenfor og nød aftensolen.
Udover at sidde og guffe sig fed i lækre desserter, studerede Caithlyn i en bog omkring Weasley-familien. Hun elskede Magiens Historie, og det var nok også derfor hun var lærer i faget. Et lile blik gled hen over Diagonalstræde og betragtede de underlige typer der kom.

Det var altid hyggeligt, at tage et smut forbi Diagonalstræde når man havde brug for, at shoppe lidt ind. Man kunne finde de sjoveste dimsedutter og småting. Katniss så ind af et butiksvindue, hvor der tilfældigvis hang et ur. Lavmælt gispede hun for sig selv, og satte ellers farten op. Hun havde glemt sin aftalte med Caithlyn! Kursen var sat imod Floridors iscafe, hvor de havde aftalt, at holde et lille stævnemøde. "Hej Caithlyn! Hvordan har du det? Går det godt?" Spurgte Katniss en anelse forpudstet, og smilede skævt, da hun endelig var nået over til Floridors iscafe, og havde fundet en plads ved siden af hende. "Undskyld for forsinkelsen, men ja. Tiden flyver jo afsted!"

//OOG: Undskyld for evt. fejl, men det her tastatur er alt for småt.. -.-//

Om halsen, hang der et lille guld ur, som Caithlyn havde fået af min bedstemor. Egentlig havde hun altid været i tvivl om det gik, men da hun sammenlignede det med uret i FI, lod hun mærke til at detrent faktisk gik - også gik det op for hende, at Katniss kom for sent til deres aftale. Hun underviste sikkert, så det rørte ikke Caithlyn.
Hun tog en kæmpe mundfuld vanilieis, blandet med de allerbedste drys og den dejligste chokolade sovs ovenpå. Lidt til den søde tand, var altid en dejlig ting. Da hun så Katniss blev smilet på hendes læber kæmpe - "Katniss!" sagde hun begejstret, hoppede op fra stolen og gav Katniss et lille knus. "Det gør såmænd intet, jeg sidder bare og nyder lidt is - eller det her er min tredje, men hvad pokker det sætter sig vel bare på lårene, ikke sandt?" sagde hun og grinte kort over sin egen vittighed.

Katniss kunne ikke lade være med, at grine kort over Caithlyn. De havde trods alt kendt hinanden siden de begge var 11 år, og syndet af hende med is rundt om hele munden, bragte kun gode minder frem. Katniss rejse sig op for, at gengælde hendes kram. "Du har ikke ændret dig særlig meget igennem årene," Lo hun og satte sig derefter ned igen. En tjener var kommet over til deres bord, da han havde fået øje på, at Caithlyn havde fået selskab. "Hvad skulle det være?" Spurgte han og så på Katniss. "Bare en vanilieis," svarede hun, og straks forsvandt tjeneren igen. "Nå, men.. Hvordan går det så?" Spurgte Katniss og rettede opmærksomheden imod Caithlyn.

Chicila smilede stort da Katniss også bestilte vanilieis - det havde sjovt nok være deres is. Hver gang Caithlyn berørte isen med tungen, var det som om smagsløgene mindede hende om deres minder. "Nej, jeg holder mig godt, ikke?" grinte hun så og smilede. "Du har heller ikke ændret dig - heldigvis for det, da. Orv, jeg må nok holde mig til en kop kaffe nu, isen den er ved at give mig en smule kvalme" sagde hun og mærke maven suse rundt, som en snestrom. "Og en kop kaffe til mig, Hr." sagde hun og rakte hånden op, for at han skulle lægge mærke til hende. "Kommer straks" sagde manden. "Hvordan det går... det går fantastisk. Jeg er begyndt at forberede mig på alle de forekommende timer. Hvad med dig? Ruller det?" sagde hun og grinte lidt igen.

"Ja, virkelig godt" Sagde Katniss med et strejf af sarkasme, og grinede kort derfter for, at sikre sig for at hun vidste, at det kun var for sjovt. "Måske er det fordi du har spist for meget is?" Hun så kort rundt på de tomme isebæger der lå rundt på bordet. Der var ikke gået mere end 5 minutter før tjeneren igen var kommet med deres bestillinger. Med et tak tog Katniss imod sin vanilie is, og smilede venligt til tjeneren. "Det samme her - Borset fra at jeg også har grævlingerne, at tænke på," Svarede hun, og gjorde en let bevægelse med hånden.

Caithlyn smil det stort, da Katniss sarkastiske humor kom frem. Minder, minder og minder. Faktisk, skabte hele situationen, deres samtale... ja, alt skabte bare en form for hygge og minderig fornemmelse. "For meget... pff.. " fnøs Caithlyn og rødmede lidt over de 5 bæger med en lille slat optøet is. "Mhmhmeen det smager jo bare så fantastisk. Du kender mig, jeg er en isæder for real" sagde hun og smilede lidt, hvorefter hun modtog kaffen, takkede for venligheden og sippet lidt til den, da det var så varmt!
"Det lyder lidt som om du er en 40-årig gammel kone, der brokker sig over at du fik for mange børn - men, ja," grinte Caithlyn "jeg har bare mine søde nutteelever, som skal forsørges. Jah, de er da ret dejlige."
Hun smilede til Katniss og kiggede derefter ned i kaffen.

"Alt for meget," Rettede Katniss, og lænede sig tilbage i stolen. Hun tog en ske af sin vanilieis, og smagen var stadigvæk den samme efter de nu 10 år. "Skal du hele tiden have noget i munden?" Lo hun kort, da Caithlyn forsigtigt nippede til sin kaffe. Personligt så synes hun ikke særlig godt om kaffe. Hun var mere til te. Det smagte meget bedre efter hendes mening. "Jeg brokker mig bestemt ikke. Jeg nævnte det bare, og desuden så elsker jeg, at være sammen med mine grævlinge unger," Sagde hun skarpt, og smilede kort. Selvom hun vidste det bare var blevet sagt for sjovt, så gav Katniss hende alligevel ren besked. Hun håbede sandelig ikke, at hun havde noget imod det. "Ja, det er de sikkert" Sagde hun, og smilede skævt.

"I need it" sagde Caithlyn og pegede på sin mave - sin magre mave. Jah, de isdesserter satte sig på lårene, og ikke maven. Men faktisk var Caithlyn skind og ben - hun havde den naturlige isolation fedt, men var alligevel ret tynd.
"Min mund holder ikke så tit pause. Enten snakker jeg eller også spiser jeg... easy and simple" sagde hun så, men en alvorlig tone. Derefter sendte hun et smil og tjekke lige butikkerne ned ad gaden. Hun holdt sig heletiden opdateret med hvem der kom, hvem der gik osv. "Aha, ja sådan..." sagde Chicila og tog derefter en lille tår af kaffen, for ikke at skabe en akavet stemning.

"Ja, måske en smule" Gav Katniss hende ret i, og prikkede hende let med pegefingere, i maven. Hun havde altid husket Caithlyn som en tynd og magre pige. Men hun havde altid haft en unik form for energi, som end ikke kunne skabes af 100 flasker cola.
"Ja, det har jeg så fundet ud af, igennem tidernes løb" Grinede Katniss. Hun huskede ikke et eneste øjeblik, hvor Caithlyn ikke havde sagt noget i over 30 min. Det ville være et mirakel, hvis det rent faktisk formåede hende ikke, at sige noget i al den tid.

"Ikke sandt?" sagde Caithlyn og mærkede Katniss´ finger borer sig ind i hendes maven. Hun slap et lille, lavmælt råb ud. Sjovt nok havde hun aldrig kunne skrige - kun når hun blev virkelig bange. Første gang hun skreg, var da hun skulle bekæmpe en boggart... og da hendes hus brændte ned.
"Ja, altså, jeg har altid været en pipfugl" grinte hun over Katniss' joke. Sandt nok, som Katniss sagde, havde Caithlyn aldrig været helt stille... sådan HELT. Jo, da hun lå i sin mors mave, men det tæller sikkert ikke. Since day one, har Caithlyn haft noget på hjertet - hun har altid været nem at snakke med og det hele. "Får du set noget Quidditch?" spurgte Caithlyn, da hun blev træt af at tale om sig selv. Det var hun bare ikke god til.

"Helt sandt!" Sagde Katniss med en undertone af sarkasme. Helt automatisk tog hun pegefinger op til læberne, og tyssede af Caithlyn, da hun skreg. Eller nærmere råbte. "Du må ikke råbe!" Hviskede hun, og hvorfor hun hviskede, var hun ikke helt klar over. Hun havde aldrig været den type der lavede meget støj. Det havde hun altid overladet til de andre. Katniss var mere den stille type, som der altid lyttede og hjalp til, når der var brug for det.
"Det behøver du ikke sige to gange," Sagde hun kærligt og smilede. Hun vidste godt, at Caithlyn godt var klar over, at hun talte meget. Det var fedt, at hun anerkendte det, og selv tillod sig at lave sjov med det. "Om jeg får set noget Quidditch! Det er det fedeste," Katniss gjorde en ret stor armbevægelser, og var derfor ved, at tabe sin is. Hun grinede fjoget af sig selv, og så derefter uskyldigt på Caithlyn.

Caithlyn sukkede da Katniss tyssede på hende, så valgte derfor at skyde øjenbrynene i vejret og ignorer det.
Caithlyn kiggede undrende på Katniss - hun havde altid være meget hektisk hvad larm angik. Caithlyn havde altid været festaben, der bare ville leve sit liv fuld ud. Og den dag i dag, har hun opnået det. Hun smilede skævt til Katniss, og kiggede ned i kaffen, hvorefter hun tog en slurk. Kaffen var ikke så varm, men dog så varm at dampen sved på hendes hud idet hun havde porcelænet inde i munden, vippede blot koppen og sluprede det i sig. Dampen berørte hendes pande og forsvandt op til skyerne - den sædvanlige proces.
Et stort smil, blev fremmanet på Caithlyns læber, da Katniss sagde det med Quidditch. "Jeg savner lidt vores stunder med Quidditch og ingefærøl. Husker du? De to sidste år på Hogwarts, fik jeg da drukket et par ingefærøl. De er nu altid gode til maven" konfronterede hun så, og smilede stort. Minder...