Feelings.

Sted: Jessicas Kontor
Tid: Sen aften
Omgivelser: Gangene
Vejr: Kold blæst udenfor

En sen aften med en usædvanlig kold vind udenfor undrede Victor sig over hvorfor han vandrede omkring på gangene, da han ikke havde et specielt sted i tankerne. Han lod bare sine ben slæbe ham af sted, og det ene maleri efter det andet kom til syne på den lange væg. Inden han nåede at se sig om stod han i stedet undrende foran Jessicas kontor. Det gjorde ham både tryg da hun altid havde fået ham til at føle sig tryg, men det gav ham også små spændinger da der var nogle ting han skulle fortælle hende. Normalt ville folk gå og have det dårligt over det, og det lå ikke til Victor men det var anderledes med Jessica. Victor kiggede ud af vinduet, og alt udenfor var kulsort. Alligevel kunne det godt ligne hende at være op sent, så han lod sin hånd banke på hendes dør et par gange, inden han tog fat i håndtaget og ventede på hendes svar. Et lille smil vendte sig på hans læber, og han vidste ikke helt hvordan han skulle reagere ved hendes svar dog ville det ændre sig når han så hende. Det gjorde det altid.

Jessica lod sin hånd glide rundt om krusets hank. Hun havde altid holdt af en ingefærøl i tide og utide. Hendes hår var fugtigt da hun lige havde været ude og gå en rask tur til søen også tilbage igen. Hun nåede kun lige at sætte sig i hendes lænestol før der blev banket på døren. Hun rejste sig skuffet, hun troede lige at hun skulle læse de sidste nyheder over et glas ingefærøl. Hun gik hen til døren og åbnede den hurtigt. Hun smilede træt til Victor der havde banket på. "Kom ind." sagde hun træt og gabte. Det havde været nogle lange nætter de sidste par dage. Hun smilede igen og trådte til siden så han kunne kom ind.

På trods Jessicas kom ind kunne han hører hendes skridt, så han tog hånden til sig igen. Som hun åbnede kunne han mærke hendes humør ikke var til at råbe hurra for, dog havde han ikke i sinde at gå igen. "Må jeg forstyrre dig et øjeblik?" spurgte han og fandt hendes blik. Han havde mest lyst til at møde hende i et stort kram, og kysse hende men noget gjorde han lod være. "Har du været nede og bade?" lød det pludselig fra hans læber, da han lagde mærke til hendes småvåde hår. Victor trådte med et lille smil ind på hendes kontor, og han bed hurtigt mærke i hun havde fået pakket alle de sidste ting ud og papkasserne var væk. Han lod sine ben finde hen til stolen ved siden af hendes lænestol, hvor han satte sig en smule opgivende ned. Det var lidt akavet, og det plejede det aldrig at være men han var der kun af en grund. Det var vist ikke nogen hemmelighed at han havde kysset Sophia, men han havde et spørgsmål til Jessica og han kunne ikke få ro før hun havde svaret ham.

Jessica smilede til ham. "Victor du må gerne forstyrre et øjeblik, men er du klar over hvad klokken er?" spurgte hun og lo. Hun gik tilbage til hendes lænestol og satte sig og kiggede på Victor med et undrende blik. Der var noget der gik ham på. Hun sank hurtigt ned i stolen. Hun kiggede hen mod vinduerne. Blot for at undgå hans blik. Det var det samme blik han havde brugt den dag hun rejste væk. Hun rystede på hovedet. "Nej, jeg var bare ude og gå en tur." sagde hun med et smil og hendes blik steg op i Victors øjne, hvor hun diskret prøvede at undgå hans blik.
Hun skød et øjenbryn i vejret idet han satte sig ved siden af hende med den der mine.

Hendes smil fik ham til at tø en smule op. "Jeg ved godt det er sent, men det tager ikke så lang tid" svarede han med et lille smil. Han vidste hun ikke ville bryde sig om det han ville sige, men hun var træt og han ville gøre det hurtigt. Derfor lod han sit blik falde dybt ind i hendes, og smilte ved hendes ord. Hun lignede ellers en der lige havde taget en svømmetur. Victor tog let hendes hånd i hans, og kiggede ham dybt i øjnene. "Der er kun én lille ting jeg vil vide inden jeg går" svarede han alvorligt, og lod sit blik falde dybere ind i hendes. Det var nok det mest vågede spørgsmål han kunne komme med, men på den anden side måtte han vide besked. "Jessica elsker du mig?" spurgte han dybt og alvorligt mens han kiggede ventende ind i hendes dybe øjne. Ingen løgne, ingen omveje og ingen forhåbninger. Kun et lille spørgsmål han skulle bruge for at tænke klart.

En klikkende lyd kunne høres et sted inde fra det store kontor. Jessica rettede hurtigt sit blik over mod Pascal. Hun hævede sine øjenbryn.. Når Victor mente hurtigt hvad var det så? Hun så tænkende op mod sit ur, da hun jo gerne sove en smule tidligt den aften.. Hun smilede skævt.
Hun rystede opgivende på hovedet. Hun vidste at det ikke kunne betale sig at diskutere om hvor vigtigt at han fik hendes svar lige i nu. Hun himlede med øjne og kiggede på ham. Da han så sagde det vidste hun ikke hvad hun skulle svare. Hun havde aldrig været god til kærlighed, føleser og tjaa alt sådan noget. Hun prøvede at undgå hans blik.. "Victor!" sagde hun. "Ja, det gør jeg." svarede hun ærligt. Hun kiggede på ham og hævede sine smalle øjenbryn.

Han lod ikke et smil, en tanke eller noget andet vende sig. Det eneste han ville var at hører hendes svar, selvom hun følte det var helt underligt og irrelevant. Her på det sidste var Victor ved at blive underlig, og irrelevant men hendes svar ville nok redde ham fra en masse. Han indrømmede det var sent, og han ikke var den bedste til at forklare sig men han håbede hun ville forstå. Hvis ikke der, så på et senere tidspunkt for Victor havde altid været, og ville altid være en underlig fyr. En lille lettelse løb igennem hans krop som ordene kom over hendes små læber, hvorefter han gav hende et let kys i det fugtige hår før han lod sin krop finde hen mod døren. "Sov godt Jess," svarede han næsten hviskende mens et lille smil kom til syne og han lod sin hånd hvile på håndtaget, som han lukkede omhyggeligt bag sig efter sine ord.