Når kedsomheden overtager dig

Sted: De tre koste, i et hjørne
Tid: 15:34
Omgivelser: Troldmænd og hekse hist og her
Vejr: Koldt og sneet!

Angel, en pige fra Hogwarts, stod i indgangen til de tre koste men skyndte sig op i baren. Efter få minutter havde hun en kop varm kakao i hånden og fandt sig en ledig plads i et hjørne. Hun havde et smil på læben, mest fordi hun ikke gad ligne en sur person. Men ellers, så var der intet at smile over. Ikke fordi der var sket noget, for det var der ikke - men der var heller ikke sket noget godt. Klokken var lidt over halv fire og Angel vidste egentlig ikke hvad der skulle laves, altså hvad hun skulle lave. Hun kedede sig, og det var derfor hun var gået ned i Hogsmeade og ind på de tre koste. Et hyggeligt og dejligt sted, alle kendte det. Angel tog krusset med kakao op i sin hånd igen og placerede læberne på kanten af kruset, kakaoen blev hældt ind i hendes mund men hun fik noget af et chok, dumpap var hun nu! Den var brandvarm og Angel rystede ivrigt på hovedet og lavede et udtryk der lignede, som om hun havde spist noget surt. Hun stillede igen krusset på bordet og skubbede der derefter lidt fra sig, hun ville lige lade den køle lidt af - hendes tunge var nærmet forbrændt.
Endnu et ryst på hovedet kom det fra hende og Angel hørte klokken ringe, hvem kom ind? Ikke nogle hun kendte. Efter noget tid sukkede Angel irreterret, nu kedede hun sig for alvor. Sådan virkelig rigtigt! Hun lagde forsigtigt sit hovede ned i bordet og lukkede øjnene men rejste sig hurtigt ret op igen, det måtte da have set dybt dumt ud for alle andre der kiggede, at gøre til grin på stam café på alle der gad kigge.

Et smil gled over Brandons læber, da han kom gående ind i D3K. Han havde haft en fantastisk dag, hvilket gjorde, at han følte sig utrolig optimistisk. "Et krus ingefærøl" sagde Brandon, da han var nået op til bartenderen. Det var tidlig fyraften for Brandon, da han havde nikket lektie-retningerne en skalle og derefter taget sig den frihed, at nappe en lille en efter fyraften. Han lod blikket glide rundt i den lille kro, før hans blik gled hen over en mindreårig, der sad oppe ved baren med et mismodigt smil på sine læber. Da han så nærmere på hende kunne han godt se, at hun var genkendelig - Det var en af hans elever, selvom han ikke havde haft muligheden for, at møde hende ordentligt. "Har det været en hård dag Frk. Zian?" spurgte han og sendte hende et opmuntrende smil, idet han fik sin ingefærøl. "Mange tak" sagde han, før han tog en lille slurk og lod sin fulde opmærksomhed plante på Angel, da hun var den eneste han sådan rigtig "kendte". Normalt var der utrolig mange dernede, som han kendte, men det var utrolig tidligt på eftermiddagen, at han havde taget fri - Derfor stod han nu sammen med Angel.

Hun kiggede hurtigt op og fik øje på Professor Spencer, den charmerende lærer i Astronomi på Hogwarts og hun tænkte lidt over hans spørgsmål, kiggede bare drømmende og tænkende på ham ''ehh... Ja, måske lidt'' sagde hun kort og kiggede så ned på sin dampende kakao. ''Ikke undervis om aftenen'' brokkede hun og et mindre grin kom over hendes læber. Hun nikkede til ham, som et hej. Det virkede måske åndsvagt, nu hvor de havde sagt en anden slags sætning til hinanden. ''Frk Zian?'' gentog hun og kunne endnu engang ikke lade vær' at grine, måske lidt mere end før. ''Det er jeg altså aldrig rigtig blevet kaldt, du kan bare kalde mig Angel'' skyndte hun sig at sige. Hun sukkede kort og nikkede med sit hovede over mod den tomme stol overfor hende. ''Slå dig ned før en anden gør det'' smilede hun glad og tog sin kop kakao over mod sig.
''Den er brandvarm!'' mumlede hun og hævede øjenbrynene kort.