Tågen derude?

Sted: Den forbudte skov eller nærmere lige når man går ind i skoven
Tid: 21:00
Vejr: det er aften og der er tåget.

Jessica kom gående hen af den bløde skovsti eller nærmere hendes animagus form af en ræv kom gående ned af stien. Den gik nervøst frem. Jessica endte nede ved det mest tågede sted i skoven oppe på en bakke..
Den traskede nervøst og hurtigt frem, dog stoppede den dog da lyden kom inde fra skoven. Den skyndte sig så hurtigt dens små ben kunne bære den, hen imod lyset der kom fra de mørke gange fra Slottet.

Klokken var efterhånden ved, at være mange, men Brandon var ikke ligefrem, at finde på sit værelse denne aften. Efter, at have studeret nogle ildfluer, der kun kom ud om aftenen på et specielt tidspunkt trådte han hen mod Den Forbudte Skov. Han kom sommetider ed mad til dyrene, selvom han vidste, at natten var vild og ukontrolleret i Den Forbudte Skov. Lige pludselig mærkede han, at vinden bød ham i hus, men det var ikke bare vinden, der trak op, men en ræv, der kom løbende forbi ham. Han havde set dette dyr på skolen før, hvilket fik ham til, at lukke porten til Den Forbudte Skov og gå efter dyret.

Den røde ræv var allerede et godt stykke på vej ud af skoven, den havde dog ikke set troldmanden der lige havde lukket porten. Man kunne godt tro at den ignorerede troldmanden, men alligevel tog den sin tid at kiggede på troldmanden bare et sekund. Jessica begyndte langsomt at gå på to ben, og lige pludselig var hun fuld heks igen. Hun lagde hånden på håndtaget og prøvede at få det op, men det mislykkedes. Igen vendte hun blikket mod den 'unge' troldmand, og kiggede lidt på ham. "Du lukkede døren" sagde hun bittert, imens et lille smil kom frem på hendes røde læber.

Brandon gik med rolige skridt efter ræven, før den stoppede op og stirrede på ham. Han slog det ene bryn i vejret, men det hele gav lidt mere mening, da ræven forvandlede sig ind til en heks - Han havde godt set hende før. Det var Jessica Williams, som han flere gange havde set sammen med Victor. Han trak kort i mundvigen, før han gik hen mod hende - "Sødeste Jessica" sagde han og sendte hende et sødt smil. Da Victor og Brandon lignede hinanden utrolig godt var det nærmest umuligt, at kende forskel på dem. "Du burde heller ikke strejfe rundt ude i skoven" sagde han og sendte hende et rigtig Victor-smil, før han gik hen mod hende. Han vidste, at det måske var en dum idé, men lige nu kunne han have lov til, at more sig. Alt det han havde fortalt havde også gjort, at han ville gøre, som han så ville gøre. "Jeg har savnet dig" sagde han og sendte hende et bredt smil, før han bredte armene ud til et kram.

Jessica kiggede på troldmanden før det gik op for hende det var Victor.. eller?. Hun gik hen til ham og gengældte hans kram. Dog undrede det hende lidt da han kaldte hende Jessica istedet for Jess som Victor jo altid gjorde..?
"Victor? hvad laver du dog herude?" spurgte hun undrende og lod sit blik køre op og ned af ham. Hun havde endnu ikke mødt Brandon, jo hun havde selvfølgelig mødt ham på lærerværelset men ellers.?
Hun smilede blidt til ham og børstede let jorden og skidtet af sin pæne mørke frakke. "I lige måde" sagde hun roligt og omfavnede ham. Hun kørte sit lange lyse hår væk fra hovedet og om bag sine øre.

Et smil drog sig over Brandons læber, da han stod der med Jessica. Han kunne ikke rigtig tro, at hun hoppede på den, da det var allerførste gang, han havde prøvet sådan noget. Han så kort mod den lukkede port indtil Den Forbudte Skov. Han så kort ned af sig selv, før han bemærkede det velkendte emblem på hans kappe "Lærer i Magiske Dyrs Pasning & Pleje" stod der med tydelige bogstaver, men han trak den derfor hurtigt af sig, før han så hen mod slottet. "Jeg ledte egentlig efter .... " Brandon tænkte på højtryk, da det ville virke unormalt, hvis han sagde, at han ledte efter ildfluer. "... Det er en stjerneklar aften" sagde han og smilede let til hende. Han gik hen mod hende og i sin omfavnelse pressede han hende blidt ind imod sig. Han trak sig derefter fra hende og lagde kappen om hendes skuldre, før han så ind i hendes øjne. "Med dig under himlen kan aftenen ikke blive bedre" erklærede han ærligt og smilede bredt til hende, før han så op mod stjernehimlen. "Hvad laver du ude så sent?" spurgte han og sendte hende et sødt smil.

Jessica kiggede hen mod porten og så tilbage til 'Victor'. Hun kørte en hånd igennem sit lange blonde hår og lod sit blik hvile på månen. Hun gik hen mod Victor og lod sit blik hvile på ham i et øjeblik. Dog lagde hun ikke mærke til at han fjernede sig emblem.
Da Victor nævnte stjerne lod hun sit blik køre derop.. "Det har du vel ret i." sagde hun smilende. Jessica selv havde aldrig fattet Astronomi og kom nok aldrig til det, det eneste hun så var en masse glitrende stjerner.
Hun smilede blidt og mærkede lidt mere varme på sig da hans kappe kom rundt omkring hendes skuldre. "Jamen så skal jeg da nok holde dig med selskab resten af aftenen og natten." sagde hun med et lille smil.
"Det ved jeg faktisk ikke.. ?" sagde hun undrende og grinede igen. Hun smilede til ham og lod sine blå øjne placere i hans.

Brandon lod et smil glide over hans læber, idet han betragtede Jessica - Aldrig havde han mødt hende før. Kun hørt om hende, men hun virkede da til, at være en sød pige - Det kunne Brandon jo ikke fornægte. "Næsten lige så smuk som dig" sagde han og smilede sødt til hende, før han lo kort - Han havde aldrig været fan af cheesy lines, men det passede vel godt ind, når han ikke rigtig var sig selv i samme øjeblik. Nok var Victor og Brandon ens på mange måder, men der var mange andre måder, hvor de slet ikke lignede hinanden - Victor duftede altid en smule af græskarjuice, da det var noget han drak ustandseligt, mens Brandon gik rundt med en duft af nyslået græs, da han mest var til, at finde ude under nattehimlen. Samtidig havde de også forskellige ansigtstræk, selvom det ikke just var en stor forskel. Han lod kappen glide om hende som et silkelagen, før han blinkede kort til hende - "Det ville være mig en fornøjelse" sagde han, før han kort trak hende ind til sig ved hjælp af kappen, der nu lå omkring hendes hals. "Det er halvmåne i aften - Ingen burde strejfe alene rundt her, især ikke tæt på Den Forbudte Skov" sagde han og smilede drillende til hende. "Om natten kommer alle edderkopperne frem fra sit skjul og finder det bedste og tætteste offer og.." sagde han, men da han stoppede begyndte han, at kilde hende voldsomt, mens han lo højlydt.

Jessica kiggede på ham og begravede sine hænder i lommerne. Hun kiggede på ham med et skævt smil. Det var ikke så tit at hun fik komplimenter, så en varm rødme steg op i hendes kinder, dog var det svært at se når det var så mørkt og hendes make up, gjorde at man ikke kunne se det. "Hæhæh" sagde hun med et stort smil og et lille fnis. Jessica der var begyndt at blive rigtig forkølet kunne næsten ikke dufte eller lugte noget. Hun havde flere gange været oppe på hospitalsfløjen og fået en kvik-op eliksir.
Hun smilede og mærkede hvordan hun blev trukket ind til Victor.
Hun kiggede på Victor med et hævet øjenbryn. "Jeg er ikke bange for edderkopper, og når jeg er i animagus form er der intet der angriber mig." sagde hun selvsikkert selvom hun nu ikke var så selvsikker... Det var ret mærkeligt at være i den forbudte skov med... Victor.
Dog lavede hun en skinger lyd da han begyndte at kilde hende. Jessica var utrolig kilden, næsten over hele kroppen... "Hey" sagde hun med et grin. Hun hoppede til siden. "Det. Kilder." sagde hun med et grin.

Brandon lo kort for sig selv, da han hørte hendes korte fnis. Han havde aldrig selv været den romantiske type, der har haft evnen til, at kører pigerne om sin lillefinger som Victor just havde - Han var mere den klodsede type, der blev helt kejtet og forlegen - Især når han var forelsket. Men nu han ikke kendte Jessica var det lidt nemmere. Han havde godt bemærket, at Jessica ikke var helt fri for byrder, da han lyttede til hendes stemme, der beviste, at hun var en smule forkølet. Brandon smilede let til hende, før han lo drenget - "Jeg var ikke ét sekund i tvivl om dit mod" sagde han og lo - Selv var Brandon en rigtig tøsedreng, når det kom til store farlige dyr trods hans tidligere profession i Magiske Dyrs Pasning & Pleje. På afstand var de flotte og beundringsværdige, men når man kom tæt på kunne man bare mærke, hvordan det kriblede over hele kroppen - Men sommetider var han også overmodig, som gjorde, at hans frygt overvandt hans mod, som i de gældende situationer har vist sig, at være nyttige.
Da han kildede hende fandt han hurtigt hendes ømme punkter - Ved de tynde ribben. Han kildede hende blidt, før han lo drenget. "Så gør jeg da noget rigtigt" sagde han og lo, før han stoppede - Hans blik var fæsnet mod hendes og han sendte hende et selvsikkert og charmerende smil, før han lod blikket glide op mod himlen. "Kan du høre det?" spurgte han.

Jessica smilede kort og lo så lidt. Hun havde altid været den asociale type, som for det meste gik for sig selv, dog havde hun nogle gode venner som hun tit var sammen med, men hun elskede nu også bare at være i sit eget selskab. Hun smilede lidt til ham og lod sit blik kører hen mod de viltre omgivelser. Hun smilede og nikkede så alt hende blonde hår hoppede op og ned. "Hæhæh, jeg er bare modig." sagde hun modigt, selvom hun ikke tit var det. Når hun skulle gå alene på de mørke gange på slottet var hun somregl altid den første til at sætte i løb, selvom hun forbød eleverne at løbe, gjorde hun det selv.
Hun sendte ham et dystert blik med en del sarkasme i. "Jah, men det kilder." sagde hun og grinede igen. Hun smilede bredt over det, men da Brandon sagde noget helt andet fór hun sammen af skræk. "Hvad. var. det?" sagde hun med en undrende tone som også lød lidt bange. Hvis Jessica var bange for noget var det de der måner og lyde.. de var bare skræmmende.

Et smil strejfede Brandons læber idet han betragtede hende. Med blikket på månen, der glitrede så kønt på himlen, mens den spejlede sig i søens vand lod han derefter blikket hvile på Jessica - Der var ingen tvivl om, at Brandon havde en kæmpe passion for Astronomi - Ellers havde han heller ikke taget jobbet, selvom han havde glemt lidt af sin egen personlighed blændede hen over Victors, som han så lystigt parodiserede. "Selvfølgelig min lille natteravn" sagde han og klukkede kort af latter, før han langsomt og distret slangede sin hånd om livet på hende og trak hende derefter let ind til sig. Et sødt smil gled over hans læber, før han lo. "Du er jo ikke lavet af sukker - Du har godt af nogle klø engang imellem" sagde han og lo. Brandon havde egentlig hørt en hylen i det fjerne, hvilket også gjorde, at ved Jessicas tale, at han lod den anden hånd glide om hendes liv, før han trak hende let ind til sig. "Hvad så Jess?" spurgte han forhastet, før et bekymret blik var, at spotte i hans ansigtsudtryk. Han lod derefter en hånd glide op i hendes hår, hvor han blidt nussede hende i baghovedet for, at berolige hende.

Jessica lod sine hænder plane på hendes hofter og kiggede hen på 'Victor' eller Brandon som hun troede var Victor. Hun kiggede på månen. "Jeg fatter ikke astronomi.. det er bare en masser glitrende stjerne for mig" sagde hun med et smi. Ærlig talt, jessica havde haft Astronomi så lang tid da hun gik på Hogwarts, allerede der havde hun ike fattet det, senere i Frankrig hvor hun havde studeret det havde hun heller ikke fattet det. Hun fattede det bare ikke, derimod Spådom og Oldtidens runer var noget Jessica holdte meget af.
"Natteravn..." mumlede hun på sådan sarkastisk måde, det fik det til at lyde sjovt. "Det er sidste gang jeg tør gå udenfor.." sagde hun med et grin. Alle der kendte Jessica godt, vidste at hun hadede at gå alene og led mere og mindre af Paranoia.
"Hvis jeg var.. så smagte jeg i værtfald godt." sagde hun og nikkede bestemt.
Da han lagde sine arme rundt om hendes liv og hun blev skubbet ind til ham, kunne hun ikke andet end at smile skævt. "Ej... hvad var det?" sagde hun begymret. Hun kiggede hektisk rundt til alle sider.. Hun kiggede op på Brandon eller som hun troede var Victor. "Jeg kan ikke li' lyde.." sagde hun med et lille smil og lod sit hoved falde tilbage på Brandon.

Brandon lod blikket hvile på Jessica - Dette var utrolig nemt, hvilket fik ham til, at tænke over, hvordan Victor dog havde fået hende om sin egen lillefinger. Selv var Brandon en torsk i romantiske situationer - Han kunne meget betegnes som en håbløs romantiker og han var usikker på om han nogensinde kunne få en, at holde af med sin usikkerhed omkring smukke og behagelige kvinder. Men hvad fik egentlig Brandon til, at gøre, som han gjorde? Han havde hørt Victor tale utrolig meget om hende Jessica og han ønskede ærligtalt ikke nogle intriger, da han godt havde hørt på lærerværelset om dem, der havde siddet og snakket med en begejstret tone omkring Victor - Det, eller også fordi han skulle have det sjovt. "Det er ellers ganske interessant.. Jeg er j... Jeg mener - Brandon, min bror er jo professor i det fag. Han har fortalt mig nogle meget interessante ting omkring faget - Det er ikke så kedeligt, som det lyder" sagde han og lod et blik spille på hans læber, da han havde svært ved, at holde masken i hans lille akt. "Du virker da ellers til, at færdes godt med dyrene om natten. Hvorfor er du pludselig blevet så mismodig?" spurgte han og slog et kort, men opmuntrende smil op på sine læber.
Brandon lo let over hendes påståelse, men han var ikke uenig - "Det er bare lyden af ulvene, der vækker deres ånder til live" sagde han og lo. Han sendte hende et charmerende smil, og holdte let om hende, så han kunne mærke varmen fra hendes krop. Han så ned på hende, før han kyssede hende i håret. "Det skal du ikke være Jess" sagde han sødt og så ind i hendes øjne, før han kyssede hende i panden. "Porten er låst - Desuden er du også helt sikker i mine arme" sagde han sødt.

Jessica smilede skævt og kiggede hen mod den lukkede port. Hun kiggede på Brandon og kørte en hånd igennem sit lange blonde hår og lod tilsidst sine pegefinger sno sig om en lang tot hår. Jessica var typen der ikke havde særlig meget tillid til andre. Hendes nærmeste venner, ja dem stolede hun på. Men fremmede... dem stolede hun bare ikke på. Ikke efter det der skete i Egypten.. det der næsten havde forandret hendes liv. Hun kiggede på ham. "Er Brandon lærer i Astronomi? Gud så man han da være træt.." sagde hun sarkastisk. Jessica selv skulle aldrig sent i seng for så var hun ikke til at få op næste morgen.
Hun smilede. "Jamen det er jo når jeg i animagus form.. for så er jeg jo et dyr." sagde hun med et smil. Hun snoede endnu engang en tot hår omkring sin finger og skød stolt sit bryst lidt frem. Hun var egentlig meget stolt over at sige til folk at hun var animagus. "Jeg kan ikke lide mørket..." sagde hun med et skævt smil. Egentlig ville hun gerne ha folk til at tro at hun var en smule modig men det var hun langt fra.. hun var en lille pige som ikke turde gå alene og var bange for mørket..
"Det var vel en joke - right?" sagde hun med et lille smil.
Hun smilede lidt og en rød varme steg op i hendes ellers kolde kinder. Hun strakte sine tynde arme op og lagde dem rundt om hans hals. "Det ved jeg" sagde hun med et smil.

Blikket veg ikke fra Jessicas skønne øjne, som de stod der. Han sendte hende et bredt smil, før han lod den ene arm glide omkring hendes talje. "Ja... Fornylig ansat.. En flot ung mand.. Ham min bror" sagde Brandon, før han tog sig selv i, at tale for godt om sig selv, hvilket fik ham til, at rømme sig kort. Han lod blikket hvile på Jessica, før han klemte blidt om hende og sendte hende et sødt smil: "Ja - Men når du har den evne burde det da ikke gøre dig den mindste smule mismodig.. Så ved du da, hvordan det er. Selv set fra andre øjne" sagde han, før han lod blikket hvile på nattens stjerner. Brandon havde altid haft et eller andet for nattens stjerner og få øjenkast senere kunne han allerede tyde et vidunder. Ursa Major og Ursa Minor. 2 stjernebilleder han virkelig holdte af - Det var der ingen tvivl om, derfor stod han også og blev revet ind i sin egen verden. Han lod blikket strække sig fra himlen mod hendes øjne, før han kort lo drenget. "Bare rolig Jess. Jeg laver bare sjov" sagde han. Han læste kortvarigt hende øjne, som ikke var helt trygge - Nok opførte Jess sig som en modig pige, men det var hun langt fra. Han holdte længe om hende og smilede let for sig selv. Han lod kort sit hoved bukke lidt, så hans læber var ude for hendes ører. "Godt..." sagde han bekræftende, før han kyssede hende i håret. "Natten er kun farlig, hvis man handler med frygten på ydersiden" forsikrede han hende og trak sig kort fra hende, idet han sendte hende et bredt og opmuntrende smil.

Jessicas blik blev på Brandon et øjeblik for hun kastede et blik derop hvor han stod og kiggede på nogle stjerner. "Jeg har virkelig aldrig forstået det." sagde hun med et bredt smil og et par charmerende øjne som ikke veg væk fra Brandons øjne. "Ham din bror.." gentog hun med et par undrende øjne mens hendes hjerne arbejede på højtryk for at huske ham.. selvom han ikke var svær at huske da ham og Victor jo lignede hinanden men alligevel...
Hun hævede sine smalle øjenbryn og kiggede på ham med et par 'tiger-øjne'. Hun fnes. "Tjaaa.. det er vel en medfødt evne.." sagde hun og lo piget. Det var bestemt noget der kendetegnede Jessica, hun var en værre tøs.
Hun ånede lettet op og kiggede så på ham. Hun slog slapt til ham. "Ey!" sagde hun med en dyster stemme. Her havde hun været rædselslagen for et kæmpe kryp ville komme stormende ud af skoven. Så havde han bare snydt hende. "Ikke skræmme mig sådan." vrissede hun kærligt af ham.
Hun lagde sine hænder oven på hans som var omkring hendes liv og mærkede hans læber oppe i sit hår. "Aw" sagde hun med et mindre smil og lod sit hoved falde tilbage på ham.

Victor begav sig tilfældigt ned mod den forbudte skov i hensigt af han kunne tænke i fred, for hvem ville dog befinde sig der på den tid af natten? Grenene der villigt slog ham et par gange i hovedet hvis ikke han lige så sig for, og huller han trådte i hvis ikke lige han så hvor hans fødder befandt sig. "Jeg hader denne forbistrede skov" mumlede han lavmælt for sig selv. Normalt var Victor altid i godt humør, men den dag var ham så irriterende at han flygtede fra slottet så han kunne surmule for sig selv. Som han trådt længere og længere ind i skoven, var slottets område ikke længere til at se hvilket gjorde ham en smule urolig. Derfor besluttede han sig for at vende om som der begyndte at komme lyde han bestemt ikke følte sig tryg ved. De smalle stier han gik på var ikke til at finde ud af, dog kom der en lille lettet følelse op i ham som han så porten foran sig. Dog som han kom tættere på stoppede han op ved synet foran ham. Brandon og Jessica, og ligesom han skulle hen og deltage i deres samtale så han Brandon lægge armene omkring hendes talje. Hans lettede følelse forsvandt, og blev mere til en frustreret følelse. Victor var sur i forvejen, og i det øjeblik kunne han godt springe frem med en knyttet næve som ville få en hel fin plads lige mellem øjnene på Brandon. I stedet for at lurer trådte han frem i lyset som Brandon trak sine arme ind til sig. "Hvad sker der her?" spurgte han lettere ophidset, og lod sit blik hvile på Brandon som også lige havde kysset hende i håret. Mens den sure mine indtog hans ansigt, hvilede hans blik mest på Brandon da han var hans bror - og i det øjeblik så det ud til han var all over Jessica. Men at se på Brandon, var næsten som at se på ham selv så da han nåede helt hen til dem flakkede hans blik mellem dem.

Brandon klemte hende blidt ind til sig, før han lo kortvarigt. "Det er heller ikke noget, der er så vigtigt... Du er jo sikkert en stær til forvandling" sagde han og lo. Han så op mod nattehimlen, hvor stjernerne glimtede så elegant - Det var et kønt syn. Normalt havde han ingen, at gøre 'sådan noget' med. Han havde aldrig været damernes ven, men det afholdte ham ikke fra, at gøre, hvad han elskede. Han lod blikket hvile på himlen, før han kunne høre små skrig fra gruset tæt på dem. Og der stod han. En krop, der lignede hans egen, men et ansigtsudtryk, der ikke rigtig refererede til Brandons. Han slog et kort bryn i vejret, før han kort slap Jessica, da han mærkede nervøsiteten boble i ham. Han så på Jessica, før han kom til den konklusion, at han bare ville blive i sin rolle, selvom han kunne se på Victor, at han ikke var i det bedste humør. "Godaften Brandon... Hvad laver du dog ude så sent?" spurgte Brandon, men i hans stemme kunne man opfatte nervøsiteten, der var spredt i hele hans krop. At se de 2 mennesker stå ved siden af hinanden var vel, at se dobbelt. Derfor var Jessica vel nem, at løbe om hjørner med, når bare de var næsten identiske. Brandon smilede skævt til Victor, før han skød blikket hen mod Jessica.. "Det er så min bror Jessica" sagde han nervøst, før han faktisk bare overvejede, at smutte. Det var virkelig ikke, hvad han havde forventet - Eller håbet. Han prøvede bare, at se om Victor forstod, hvad han prøvede på eller om han forblev i sin forundring. Han vidste dog, at Victor ikke kunne lide, at blive røvrendt.. Men det var vel bare en smule sjov og spas? Det kunne ingen vel dø af.. Eller jo... Brandon følte sig helt vildt dum og irriteret på sig selv. Nu så han faktisk, hvor nemt det var for ham, at ødelægge ens humør... Men et suk gled hurtigt over Brandons læber. Han ville ikke sige, at han var desperat efter omsorg. Han var bare utrolig ensom.

Som han nævnte forvandling, lo hun og proppede så sine hænder ned i lommerne på den jakke han havde lagt rundt om hendes skuldre tidligere på aftenen. Hun trak sin ene arm op af lommen kort efter den var kommet ned i lommen, da noget hår var faldet ned i øjne på hende, som hun lige var blevet nød til at fjerne. Hun tog den anden hånd op igen og gned sine hænder mod hinanden. Hun kiggede over mod Brandon - som hun troede var Victor. "Tjaa.. " mumlede hun og mærkede hvordan han trak sig væk fra hende da en bekendt stemme kunne høres. Hun kiggede straks op og så på Victor som ikke så ud til at være vildt glad. Først der gik det op for hende at manden der havde nusset hende var Brandon. Hun bed sig i læben og sprang væk fra ham. Hun håbede dog at det blev diskret at hun gik hen til Victor. Hendes blik flakkede mellem Victor, Brandon og skovbunden. Da han var helt henne ved ham stoppede hun op og bed sig endnu engang i læben. "Vic-tor?" spurgte hun med rystende stemme. Hvordan kunne hun lade sig falde for sådan en åndsvag joke, og her havde hun gået og troet at det var Victor der havde forført hende. Hun kiggede dystert på Brandon og fnøs lavmælt af ham. Dog opdagede hun ret langsomt at hun stadig havde hans jakke på...dog gjorde hun ingenting da den var meget varm. Hun vidste bestemt ikke hvad hun skulle sige eller gøre, i sådan situation ville hun fortrække at stikke af ind mellem træerne. "Victor!" sagde hun igen, nærmest en hvisken.

Victor stod et øjeblik og prøvede at finde ud af hvad der var foregået, men som Brandon tiltalte Victor som Brandon var han klar over hvad der skete. Det var deres helt gamle trick med at udgive sig for at være hinanden, hvilket gav ham et lille smil på læben dog blev han en smule irriteret over han ikke havde opdaget hans tegn noget før. Tanken havde heller ikke strejfet ham, måske det var fordi det var Jessica. Victor prøvede at spille med på den, men det så ud til at Jessica var klogere og havde opdaget hvem de rigtig var. "Hej Victor?, jeg er ked af jeg trænger mig på det så bare så.. hyggeligt ud" sagde han højlydt, og på trods af hun havde opdaget det spillede han videre på den. Selvom han stadig ikke var helt tryg ved han flirtede med hende, dog havde han en tro til Brandon ikke ville gå over grænsen. Som Jessica nærmede sig Victor, rakte han venlig og genert sin hånd ud mod hende. Ligesom Brandon ville have gjort. "Du må være Jessica?" svarede han og trak kort på smilebåndende. Som hendes hånd var i hans, præsenterede han sig "Jeg hedder Brandon," mens endnu et lille smil sneg sig frem på hans læber. Victor havde egentlig mange ting at tænke over, og Brandon havde godt af lidt selskab. Victor tog Jessica's hånd, hvorefter han plantede et lettere kys. "Det var hyggeligt at møde dem.. Jessica" svarede han i den tro at overbevise hende om han var Brandon. "I ser ud til at hygge jer, så jeg vil ikke forstyrre jer længere" svarede han kort, og gik over til Brandon hvor han klappede ham tre gange på skulderen. Hvorefter han hviskede "Nu gør ikke noget jeg ville have gjort!" med en lille bestemt tone, og i samme øjeblik faldt hans smil helt op til ørerne. Med små skridt begav han sig op mod slottet, mens han blik flakkede tilbage på dem et par gange.