Den mest blandet følelse

Tid - 22:00
Sted - Venus' kontor

Chace havde brugt sin aften på at tænke. Det lyder nok lidt nederen, at blot han sad på sin seng og havde gang i den helt store hjernevriden. Men på den seneste, havde hans følelser for Venus bare blevet større og større. Hvorfor blev han så hurtigt forelsket?...
I brøkdelen af et minut stod Chace foran Venus' kontordør, og bankede på med to bank. Derefter gik han ind og så Venus. Et smil bredte sig fra øre til øre. "Venus..." sagde han drømmende og bevægede sig hen mod hende... ret skummelt, men altså..

Venus sad den aften, med håret bag det ene øre, med papir rundt omkring. Hendes bord var klattet af blækpletter, og hendes hænder var nu heller ikke helt rene. Hun havde en blækstreg hen over den ene kind, men det vidste hun ikke noget om - så havde den ikke været der! Hun sad med albuen på bordet, og hagen i hånden. Det hun kiggede på var en tryllestav. Men ikke en hvilken som helst stav. Damons stav. Hvorfor? Fordi hun tænkte. Hun havde taget et bevidst valg, havde tænkt meget over det, og havde valgt Chace frem for Damon. Var det nu også det helt rigtige valg? Arg, alting var så forvirrende! Hun rettede sig op, da døren gik op, klar på at møde en af lærerne der havde brug for noget til deres lektion, men lyste op i et smil, da hun så at det var Chace. Og så kom hun igen i tanke om, hvorfor hun havde valgt Chace. Når han smilte smeltede hun, når han talte fløj tusinde sommerfugle rundt i maven på hende. Ak ja, hun kunne ikke benægte at hun elskede ham. Hun rejste sig op, og kørte en hånd gennem håret, hvilket blot medførte en let sort stribe i håret, der matchede den på hendes kind. "Hvad så smukke?", spurgte hun drillende, og gik hen til Chace og lagde armene om ham. Hun stillede sig på tærer, så hun kunne se ham i øjnene, uden at bøje hovedet for meget bagover.

Synet af Venus der så ud til at være helt brugt, med blækstreger og diverse ting, der bare sagde at hun hade tlnkt længe. "Jamen, jeg kunne ikke sove... så jeg tænkte at vi to... " der blev ikke sagt endnu et ord, men straks blev Chace nærmest klistret hen mod Venus. Så holdt han hende på ryggen, hvorefter han fjernede en hårlok som hang ned over hendes ansigt. "Du ser da bare rigtig godt ud idag" sagde han og lod sin finger kører hen over den blækstreg hun havde.
Så lænede han sig frem ad og lod hans læber mødes med hendes

Venus kunne ikke lade være med at grine let, da Chace kørte hånden hen over hendes kind. "Jeg har blæk på kinden, har jeg ikke?", spurgte hun, og rullede let med øjnene. Hun var blevet langt mindre forfængelig efter alt det med Chace, og var egentlig lidt liigeglad med blækket. Hun trykkede sig ind til Chace, og nød følelsen af hans læber mod hendes. "'Du er alt for sød Chace", mumlede hun mod hans læber, med et smil.

Damon begav sig irriteret ud fra sit kontor. Venus havde endnu ikke leveret hans stav tilbage, hvilket betød alt arbejde skulle gøres med hænderne, ligesom mugglerne gjorde. Ret besværligt i timerne når ingredienser skulle findes frem, og så var mugglermetoder ikke lige Damon. Mon han stav overhovedet adlød ham mere? Venus havde jo taget staven fra ham, og han havde ikke fået den igen. Han sukkede let ved tanken, det skulle ikke stoppe ham i at få den tilbage. Dét var grunden til at Damon var gået ud af sit kontor, og havde sat kursen mod Venus kontor, fordi han ville have hans stav tilbage. Han var ligeglad med klokken var 10 om aftenen. Mon ikke Venus var oppe? Damon så kort rundt på omgivelserne, døren kom tættere og tættere på, Venus' dør, eller døren der førte til Venus' kontor. Damon tog let om dørhåndstaget, og lukkede så døren op og trådte et skridt ind af den, hvor han blev mødt af et forfærdeligt syn... Et forfærdeligt syn der skar i Damon. Det var helt forkert det han så. Venus, og Chace, stå og gnave i hinanden, så alt for tæt op af hinanden. Venus var jo lige gået fra ham. Og kort efter stiller hun sig op og gnaver i Chace. Det var ikke fordi Damon havde noget imod at Venus havde slået op med ham, hvis han ikke kunne give Venus det hun ville have, havde han det på sin vis fin nok med hun gik fra ham, for at få det hun ville have. Han ville være tilbøjelig til næsten alt, hvis det ville betyde at Venus ville blive lykkelig. Men at hun kort efter de havde slået op, begyndte at gå sammen med Chace, og stå og gnave på ham. Chace! Chace der tidligere havde været en af Damons gode venner. Det var selvfølgelig før Chace var blevet sur på Damon, for noget han ikke kunne gøre for, og havde stukket ham en på siden. Damon så stift på Venus og Chace. Det var lige før hans stav var lige meget. Den adlød ham sikkert ikke mere, så var det vel nemmere at lade Venus knække den, det ville hun sikkert have det fint med...

Venus og Chaces kys begyndte at vare længere og længere... det blev lidt trættende til sidst, at de stod der og spyttede hinanden til. Men blot lige som Chace skulle til at trække sig tilbage, blev døren åbnet. Han trak sig væk efter få sekunder, da han så det var... Damon! En helt forkert følelse blev skudt rundt i ham, og straks skulle han til at forklare, men hvad var der egentlig at forklare? Derfor stod han bare med åben mund, og hånden omkring Venus. "Damooon!" sagde han lidt tid efter. Ret begejstret, men de fleste ville tolke det som en irriterende bemærkning. "Hvad bringer dig hertil?" sagde han så, og prøvede sit ypperste på virkelig at skjule fortvivlelsen, hvilket han gjorde ret godt. Et lumsk, falsk smil gled blot hen over hans læber. At han bare havde snuppet Venus fra Damon, var ikke klogt... og han væmmes ved sig selv, men han måtte da virke belastende og ond... eller?
Blikket vendte sig fra Damon og til Venus "skatter, vi har forresten en vigtig dialog, vi skal have... ehm, Damon?" lød han nærmest dødbringende ord. Han så ud som om han nød det, men inderst inde var han bare helt kaput - det hele virkede så forkert, men så alligevel ikke... Venus var den pige. Men hvad med Heather? Hvad med Brookelle? Hvad med Damon? Hvad med Caithlyn?!

Venus fór forskrækket sammen, i det døren blev åbnet. En elev måske? Nej, de burde sove. Uanset hvem det var, var det ikke særligt pænt at stå der og blive oversavlet af en eller anden, så hun skyndte sig at trække sig fri fra Chace og rettede på tøjet. Og så stivnede hun. For det gik op for hende, hvem det var der var kommet ind. Åh, for helgoland! Kunne det ikke have været, hvem som helst anden? Kunne han havde fundet et værre tidspunkt? Næppe!
Hun stod bare med store øjne og så til. Altså indtil Chace begyndte at tale og smile og.. Ej, han opførte sig jo næsten ligesom Damon. Faktisk værre. Damon viste nemlig normalt ikke følelser. Chace viste alle de forkerte følelser. "Godaften professor Greey", sagde Venus, med sin 'rektor-stemme'. I nogle få skridt var hun henne ved sit skrivebord, havde samlet tryllestaven op. "Den her tilhører vidst Dem. Jeg er ked af min forglemelse om at give dig den igen", sagde Venus høfligt og kort. Hun gik hen til Damon, og rakte staven frem mod ham. Hendes hovede var højt og en vís stolthed skindede ud af hende.

Damon vendte et koldt og irriteret blik mod Chace. Tha. Stå der og prøve at redde sig ud af situationen. Intet kunne redde Chace lige nu. "Hvis du virkelig vil vide det, Chace, bringer min stav mig hertil. En hvis person." Damon så kort hen på Venus før han vendte blikket på Chace igen "Som du lige har haft et heftigt emne med, var så.. elskværdig at tage min stav." Damon vrængte ordet 'elskværdig' Han hadede at se Venus sådan. Se hende sådan, se hende med ham. Det var ikke det hun havde en anden. Kunne han ikke gøre hende lykkelig gjorde det ikke noget hun fandt en hun kunne være lykkelig med. Men at fange Venus sådan, og med Chace kort efter de lige havde slået op, var forfærdeligt. Damon vendte sig hen mod Venus og droppede at hilse på hende, det ville virke for dumt. Damon rev sin stav fra Venus. Han hadede hendes attitude, hånlig og stolt. Damon vendte sin stav i hånden. Det virkede forkert, at stå med den. Ikke at have den igen. Der var bare noget der virkede forkert. Det virkede modsat af dengang han havde fået sin stav. Damon fnøs koldt. Fedt nok. Han vendte et koldt blik mod Chace, det var fristende at se om hans stav stadig adlød ham, ved at kaste en forbandelse mod Chace. Men det gik ikke. Han havde ikke i sinde at såre Venus, eller lade deres kolde emne blive koldere. Hvorfor var de endt der? Hvorfor var han endt der? Måske burde han være skredet for længst? Være skredet sammen med Caithlyn.. Hvor fanden var den pige også når man manglede hende?

Chaces blik var udelukkende kun på Venus - han så hvordan hun taklede det. Det nagede ham lidt, at hun lod som ingenting. Hah. Damon skulle se hvor godt Chace kunne scorer - for Venus havde jo valgt Chace istedet for Damon. Et smil bredte sig fra øre til øre, men sank lidt da Damon åbnede munden. Ud kom der overraskende nok: lort. Ikke bogstavligtalt, men det bare som en irriterende summen. Chace stivnede da han kom i tanke om noget. Venus vidste ikke at Caithlyn og ham var søkende! Eller gjorde hun? Åh nej... hvad nu hvis Damon røb det? I en kort stund var han helt stiv og stod med åben mund, men stilheden varede ikke længe. "Noget galt, Damon?" sagde han så med et strejf af hånlighed og høflighed. Faktisk en usædvanlig god blanding, for det gav den perfekte klang. "Du ser lidt forkert ud i hovedet.l Var aftensmaden ikke efter dine behov?" lød hans ord, og straks skød han det ene øjenbryn op i panden og betragtede Damon.
Kort efter smilede han høfligt og satte sig ned i en stol. Stille og elegant. Armene blev lagt over kors og han stirrede non-stop på Venus og Damon.
Trods hele situationen, stoppede han den skræmmende stirren og kiggede på Venus. Et smil bredte sig.

Venus kiggede fra den ene til den anden, og lod dem udvikle deres dialog, mens hendes blik blev skarpere og skarpere og øjnene smallere. Til sidst stillede Venus sig en meter fra Damon, men med front mod Chace. Hun havde troet, at ved at vælge ham, havde hun undgået alt det hun hadede ved Damon - HA! Tro om igen. "Seriøst, hvad fanden er der galt med dig Chace? Lad ham dog være!", snerrede hun. Så vendte hun sig mod Damon, og hendes ansigtsudtryk var straks mildere. "Du må hellere gå Damon, jeg skal lige have et ord med ham der", hun lød venlig, men ved ham der, lød hendes stemme ildevarslende. Det var dog tydeligt at det ikke var Damon der skulle passe på. Det var Chace.

Chaces ord var for meget. Hvorfor skulle han være på den måde? Damon lod et koldt blik ramme Chace. At Venus havde valgt Chace frem for ham var irriterende nok, men at Chace skulle håne han sådan var for meget. Som om han nærmest lagde op til Damon skulle miste besiddelsen. "Det er meget galt Chace. Men jeg tror vist ikke, at du har din tvivl, Chace." Damon fnøs en gang, lavmeldt. Chace kunne virkelig være for meget til tider. En ting han aldrig lagde mærke til i sin skoletid. Han burde ikke være blevet venner med Chace den gang, ikke når han skulle blive sådan. Damon vendte blikket mod Venus. Han kunne ikke lade vær med at fryde sig en smule over hendes ord. Det var dog på ingen måde tydeligt at se på ham. Vreden over Chace fyldte for meget. "Jeg må lige vide en ting, før jeg går.." Damon vendte blikket mod Chace. "Hvor er din søster nu?" Damon håbede inderligt hun stadig var i landet. Han ønskede at se Caithlyn en gang. Få snakket med hende. Undskylde en gang for det der var sket mellem dem. Som de så ud fra Damon, var hun den eneste der var at snakke med. Hvis hun altså gad ham, og stadig var i landet.

Chace sad komfortabel i stolen, men brat fik han ondt i... hjertet. Venus var sur? Var Venus nu sur? Hendes ord var skarpe, og hver gang et ord flød ud af munden på hende, kom der en spirrende smerte i brystet. Hun anede sikkert intet om Damon og Chaces fortid... det var grunden til at han opførte sig så tåbeligt, som han gjorde. "Det passer godt, for jeg har også lidt jeg skal have fortalt til dig," sagde Chace og smilede til Venus. Så stillede han sig op og gik hen imod Damon. Da han nævnte "søster" stivnede Chace helt. Hans øjne var kæmpe store og hentydede til at han skulle holde kæften lukket. "Damon, jeg kontakter dig imorgen efter første lektion. Vi to har en høne vi skal plukke," sagde han så og mærkede straks hvordan hans hjerte dunkede.
Han vendte sig om mod Venus og kiggede undskyldende på hende. "Venus, Damo,n og jeg har bare være uvenner. Du må forstå mig... jeg beklager." sagde han og kiggede ned i jorden.
Det var tydeligt at Venus var skredet fra Damon, for at slippe fra hans kæmpe temperament. Chace var ond overfor Damon, men overhovedet ikke overfor andre fremmede. Han var udadvent og trives godt.

Venus kastede et enkelt blik på Damon, men vendte sig så mod Chace. "Nej, jeg vil ikke forstå. Du opfører dig som en nar, præcis ligesom ham.", hendes ene øjnbryn røg let i vejret, og hun gjorde et kast med hovedet i retning af Damon. Hun snurrede om på hælene, og kiggede med sammenknebne øjne på Damon så Chace og så Damon. Hans søster? Ikke at Venus havde noget imod at Chace havde en søster, det var mere den måde Damon sagde det. "Hvad er der med din søster?", spurgte hun med rynkede bryn, og så på Chace.

Damon lod sit blik være på Chace. "Hvor - Er - Caithlyn - Chace!?" Damon talte langsomt, koldt og i en 'så han forstår hvad jeg siger'-tone, mest af alt for at få Chace til at svare. Han vidste udmærket at Chace forstod ham, det var bare den mest oplagte tone. Damon gav Chace et par sekunder før han sukkede tungt. "Nej, glem det Chace. Jeg har ikke brug for din hjælp." Damon så irriteret på Chace. Fuldkommen ligeglad med at han lige havde nævnt at Caithlyn var Chace søster. Det var ikke en tanke der havde strejfet ham, at han sagde Caithlyn og ikke din søster. "Det lyder fristende at møde op, det gældende tidspunkt. Men glem det Chace, jeg har ikke brug for at snakke med dig" Damon så koldt på Chace. Og lod så med ét Damon tyre sin stav gennem rummet så den ramte Venus' væg, og faldt ned på gulvet, uden en skramme på den. Han vendte sig mod Venus. "Den tilhører ikke mig længere, du er ejeren af den, Venus" Damon holdte blikket på Venus. Ingen følelse var at se på hans ansigt. "Nu du er rektor, må jeg hellere nævne at jeg forlader slottet. Jeg må have mig en ny stav. Jeg vender tilbage på et eller andet tidspunkt, det kan blive i morgen eftermiddag som der kan gå tre dage. Elevernes opgaver er lagt klar i skuffen på mit kontor, ingen skal brygge noget, så i må sætte et spøgelse eller en lærer til at undervise. "Ingen følelser var at spore på Damons ansigt eller i hans stemme, han var.. ligeglad. "I må hygge jer imens jeg er væk" Damon fnøs engang. Og begav sig så ud af kontoret, han havde på mange måder brug for at komme hjem. Tænke over tingene. Og ikke mindst, få sig en ny stav.

Chace gad ikke engang svare Venus - den situation han stod i var bare for plat. At hun ligefrem sagde han var en nar, præcis som Damon? Han sendte hende et irriteret blik, og vendte derefter koncentrationen mod Damon. "Hun arbejder i Ministeriet, hvad ved jeg?!" sagde han og vendte sig om. "Nå, så det har du ikke? Fint nok, jeg prøvede idet mindste" sagde han og kiggede på venus. "Det syntes jeg vi skal, Damon!"
Kort efter blev der simpelthen kylet en tryllestav gennem luften... wow, Damon var sur. Når man kaster med tingene var man virkelig sur. Også tilstod han, at han ovenikøbet ville gå. "Nej, Damon!" sagde Chace og kiggede på Damon der gik ud af lokalet.
Ligeså stille vendte han blikket mod Venus. "Hør, Caithlyn er min søster. Jeg ved godt at du har haft noget pjat med hende, det har hun fortalt. Men du skal ikke blive sur på mig, hende og jeg har intet tilfælles... udover at vi selvfølgelig er i samme familie. Men, please, lad være med at at blive sur" bad Chace

Venus løftede let det ene øjnbryn, og det var tydeligt at se at hun morede sig. "Hvorfor skulle jeg blive sur over at Caithlyn er din søster? Indrømmet - jeg brød mig ikke om hende - men helt ærligt, brød jeg mig overhovedet om nogen som helst den gang? Nej vel? At jeg ikke kan lide Caithlyn betyder ikke at jeg ikke kan lide dig", smilede hun til Chace. Hun betragtede let Damons tryllestav som lå på jorden. "Javel, det vil blive noteret som ferie-dage professor Greey. Vi vil som altid vente på dig med åbne arme", sagde hun stift og formelt til Damon.