Den dansende blæst

Sted: De Tre Koste
Tid: IRL
Omgivelser: En masse troldmænd/hekse, nisser osv.
Vejr: Det er virkelig køligt udenfor

Det havde været en travl dag, da Brandon skulle til, at købe en masse nye materialer til sit fag. Han havde været i Flourish og Blotts for, at få de nyeste eksemplarer af Augustus Worme, samtidig havde han også købt en masse nyt blæk. For, at more sig selv havde han købt en lille gave til Victor fra Spøg og Skæmt, men da blæsten bød ham velkommen vidste han, at dette var en af de få aftenener, hvor han spiste ude. Han lod blikket hvile på sit ur, da han gik ind i De Tre Koste - Han havde hørt, at de havde virkelig udsøgte delikatesser og det var også derfor der var så proppet den aften. Han så rundt, idet han prøvede, at spotte nogle han monstro kendte. Han fik dog hurtigt øje på en lyshåret pige, som han havde set før - Hun var Hufflepuffs overhoved. En kvinde, han så meget op til, da han i sin skoletid også Hufflepuffer. Han havde aldrig haft chancen for, at møde hende, men med et ben foran det andet gik han hen mod hende og satte sig overfor hende. "Katniss, right?"

Katniss sad for sig selv, og prøvede på, at sluge de ting som Tristan havde fortalt hende. Det hele var kommet som en stor mundfuld - En alt for stor mundfuld. Helt ubevist havde hun knyttet sine hænder om sin ingefærøl, og grebet om det blev stærkere og stærkere. Hun mumlede nogen ikke alt for pæne ord for sig selv, og slap det hårde greb om sin ingefærøl, og tog en kort slurk af den. Aldrig havde hun fundet et mere beroligende middel. Ved lyden af en ukendt stemme der nævnte hendes navn, fik hende til at fare sammen. Lettere forbavset og med rosenrøde kinder så Katniss op. "Ja, du har helt ret, og hvis jeg ikke tager fejl, så må du være Brandon?" Spurgte hun, og nu kunne hun efterhånden godt genkende manden der havde sat sig foran hende. Han var lærer på Hogwarts, en kollega.

Han kunne sagtens genkende det mørke hår, de fyldige læber og de dybe øjne, hun var indehaver af. Et smil erobrede Brandons læber, da hun havde svaret på hans spørgsmål. Det virkede så fjernt et sted, når man ingen kendte. "Du har fuldstændig ret" sagde han, før han lænede sig let ind over bordet for, at se nærmere på hende. Brandon var relativt ny, da han fik tilbudt jobbet efter 2 års studier, som han alligevel droppede for lærer-jobbet. Han betragtede hende med et let smil, før tjeneren kom hen mod dem. "En ingefærøl, tak" sagde han, før han sendte tjeneren et smil. Tjeneren gik bort med et sorgmodigt smil - Det var nok ikke den bedste dag, at arbejde på, da Brandon godt kunne mærke, at hun havde en døsig aura over sig. "Hvad laver du dog her alene?" spurgte han - Egentlig var han lidt overrasket over, at hun var alene. For andre troldmænd kunne hun været et nemt offer for gruppepres, hvis man så en kvinde sidde alene, men han krydsede blot sine arme, mens han betragtede hende med et bredt smil.

Katniss gjorde en lille jubel med hænderne, da hendes gæt blev bekræftet som rigtigt. Jubel havde aldrig været noget som hun beskæftigede sig tit med, så det lignede sikkert, at hun istedet for jublede, slog ud efter et uønsket insekt. "Hurra for mig," Sagde hun med en stemme der ikke lød særlig overbevisende. Med et lille smil om læberne, tog hun kort sin ingefærøl op til munden og tog en lille slurk. Katniss så op på tjeneren der kom imod dem, og hun sendte ham et lille smil, da han tog imod Brandons bestilling. Dog så det ikke ud til, at både Brandons og hendes smil opmuntrede ham særlig meget, for han så stadigvæk ligeså sorgmodig ud som før, blot med et smil der ikke var et strejf af glæde i. "Drukner sorgerne væk - Hvad ellers?" Katniss grinede en vaske ægte klokkelatter, og lod sine hænder lande i skødet. Om det var ingefærøllen der havde et brik med i spillet om hendes opførsel, vidste hun dog ikke helt.

Brandon så på Katniss, som hun kort jublede. Han morede sig kortvarigt over hendes forsøg på, at virkede munter, men da han opdagede, at hun for alvor havde noget i gærde slog han et blidt bryn i vejret og betragtede Katniss, som hun sad der. Han kunne godt mærke på hende, at hun var en smule anspændt, men han så kort bort fra det. Da han veg blikket fra den sørgmodige tjener lagde han igen blikket på Katniss. "Sorger?" spurgte han og betragtede hende med et let, men svagt smil. "Har du brug for, at tænke på noget andet?" spurgte han derefter og sendte hende et drillende smil. Da tjeneren kom tilbage med sin ingefærøl tog han imod den, mens duggen trang ind i hans hænder. "Jeg vil med glæde holde dig med selskab" sagde han venligt og muntert, da han håbede det kunne muntre hende op, men med et let smil løftede han sit glas og så afventende på hende.

Det endelig at bevæge sig udenfor sit kontor, og ud i det fri, det vil altså sige De Tre Koste, var mere end blot fornøjeligt. Det var fantastisk endelig, at slippe væk fra de uendelige bunker af papir arbejde, selvom de stadigvæk lå spredt ud over det hele på kontorets gulv. Katniss nød et hvert øjeblik - Selvom det var to fantastiske jobs hun havde fået sig tildelt, så var en smule fritid svært, at finde i løbet af dagens 24 timer. "Jeg er blevet droppet," Sagde hun uden videre, som svar på hans spørgsmål. Katniss lod sig læne tilbage i sædet, mens hun holde sin ingefærøl i højre hånd. "Hvis du, selveste Brandon Mitchell, vil holde mig med selskab, så vil jeg ikke andet end, at neje pænt og takke ja," Svarede hun, og lod hans drillende smil spejle sig i hendes. Hun kendte næsten alle efternavnene på hendes kollegaer, da man jo i høflige situationer tiltalte dem ved efternavn. "Hvis jeg altså stod op, så du må huske, at jeg skal neje for dig senere, fordi for at være ærlig, så gider jeg ikke rejse mig op," Små grinede Katniss, og fugtede kort sine læber, som blev efterfulgt af en kort slurk af ingefærøllen.

Brandon lod sit blik hvile på Katniss og da han hørte hendes sidste besvarelse. Han sendte hende et skævt smil, før han rakte en hånd frem imod hende. "Der er ikke noget jeg hellere ville, Katniss Evermore" sagde han, før han kort lod et drillende smil overtage hans læber. Atmosfæren på kroen virkede til, at være utrolig travl, men for Brandons næsebor kunne han fornemme gammelt træværk, med skær af duften af ildwhiskey. Han tog en stor slurk af sin ingefærøl, før han kort lo - "Senere på aftenen kunne jeg jo tage dig op til en omgang salsa. Der kunne du jo udfører din nejen" sagde han og lo - Selvom Brandon intet vidste om, at danse, så var det bare en lille sidebemærkning. Han håbede bare på, at hun ikke ville bringe det op, da han så var nødt til, at improvisere. Som mand var det jo hans job, at tage føret. Han smilede bredt til hende, før han atter engang hævede glasset. "Skål" sagde han, før så på hende med et let, men muntert smil.

"Jeg føler mig jo som en prinsesse!" Sagde Katniss, og hvinede falsk, men lo en ægte latter. Latteren efterlod et stort smil som mærke på hendes læber. Det føltes helt forkert nede i maven, at grine. Det var nogen muskler som længe ikke var blevet brugt, som nu igen fik lov til, at komme i auktion. Selvom hun ikke havde snakket i mere end 15 minutter med Brandon, så havde han allerede fundet hendes smil frem igen. "Salsa?" Udbrød hun og skød øjenbrynene op i vejr. Hvis der var en som havde to venstrefødder, så var det hende. "Hvis du er klar på en tur til Skt. Mungos, så lad os danse en chachacha!" Lo hun, og trak frem i sin ingefærøl, som hun ubevist havde lagt fra sig under deres samtale. "Skål," Bekræftede Katniss, og hævede sit glas, og slog det let imod hans.

Brandon hvilede blikket på Katniss, før han kort lo. Hendes genopbyggede glæde var nemt, at mærke og egentlig blev han lidt mere glad, da han havde på fornemmelsen, at det var hans handlinger, der har gjort dette. - I al fald prøvede han i hvert fald. Han vidste ikke, hvad han skulle sige, men han havde i hvert fald fået et godt indtryk af Katniss, hvilket fik ham til, at ville vide mere om hende. Hun virkede interessant og spændende - Det, at hun heller ikke var et sluddersjatol, der bare kværnede en hel aften igennem om sine problemer lagde han sig også roligt ved. Brandons blik hvilede på hende, før han lo højlydt. "Jeg må indrømme, at jeg heller ikke er den fødte danser. Jeg har ingen rytme i kroppen for, at være præcis" sagde han og lo. Det, at Katniss heller ikke havde et danser-talent var det vel bare en lille sjov ting de kunne tage op. Når ingefærøllene langsomt forsvandt kunne der vel godt komme en dans på spil, da det i sig selv godt kunne være sjovt - 2 tumper, der dansede på dansegulvet. De andre mennesker ville da også have en historie, at fortælle derhjemme. Han tog en hurtigt slurk af sin ingefærøl, da han hørte, hvordan de 2 glas klirrede imod hinanden. Han smilede bredt, før han lænede sig atter engang ind over bordet.

Katniss's smil voksede sig kun større og større, i takt med jo længere og længere tid deres samtale foregik. Det var fantastisk, hvilken virkning Brandon allerede havde fået på hende. Hun følte sig hverken halv, såret eller lignende ting, men ganske vist tilpas i hans nærvær, allerede ja. Om det var på grund af den glæde han bragte med sig eller om det var for meget ingefærøl, vidste hun ikke helt. "Så er du ikke den eneste. Slet ikke den eneste," Lo hun og så ned på hendes fødder, der sagtens kunne forveksles med en pingvins når hun prøvede på, at danse. Aldrig havde det set kønt ud. Efterhånden var hendes glas tom, efter den lille slurk hun havde taget efter deres skål. Katniss lod sine albuer hvile på bordet, imens hendes blik var vendt imod Brandon. Et strejf af et smil trak i hendes mundvige. "Så jeg kan regne ud af, at du ikke bryder dig om, at danse?" Spurgte hun med en undertone af drilleri, og lod blidt sine hænder falde i skødet igen.

Brandon kunne tydeligt mærke, hvordan den triste stemning langsomt forsvandt. Det var på en måde meget behagende, at vide, at Katniss ikke følte sig helt nede i rottene, som hun havde gjort, da han var ankommet. Han smilede bredt til hende, før han lo højlydt, som før. Han skulle lige til, at svare, da der blev introduceret til et live band på De Tre Koste. Det var "The Wierd Sisters" der var kommet for, at spille. "The Wierd Sisters? De er jo fantastisk" sagde Brandon og klukkede af jubel, som Katniss før. Han bællede hurtigt sin ingefærøl, før han rejste sig og tog uden varsel, hendes hånd. "Dans har aldrig været mig, men jeg ville elske, at tage en sving om med dig" sagde han og smilede kækt til hende. Han trak hende forsigtigt op, før han trak hende med ud på dansegulvet. De præsenterede sangen 'Do the Hippogriff', hvilket fik Brandon til, at tage fat i Katniss hænder. Han smilede opfordrende til hende, før han lo. Han bevægede kroppen i takt til musikken, der var en smule vild - Men mest af alt prøvede han også, at få gang i Katniss, da det sikkert ikke var hendes yndlings beskæftigelse, men som sagt. Han ville elske, at tage en svingom med hende.

Katniss så sig kort over skulderene da et live band blev introduceret. Aldrig havde det set til, at tegne godt når live bands optrådte på De Tre Koste, især når det var sent på aftenen, og de fleste havde indtaget en smule for meget ingefærøl og ildwhisky. The Weird Sisters. De havde til tider optrådt til nogen af Hogwarts fester, og Katniss var begyndt, at synes mere og mere om dem. "Jamen så vil jeg med glæde meddele dig, at det nok skal blive din værste sving om nogensinde," Lo hun og fulgte modvilligt efter Brandon ud på den lille plads, hvor der var blevet fjernet borde og stole for, at lave et dansegulv. Hun kendte udmærket sangen 'Do the Hippogriff', og tempoet i den. Den var en smule vild, og den perfekte dans til, at tage en sving om uden, at ligne en fuldstændig tåbe. Desuden ville hverken hun eller Brandon skille sig ud fra mændgen, hvis de lignede nogen med to venstre fødder, for dem der var op og danse så ikke just elegante ud. På trods af de manglende danseevner begynde Katniss, at bevæge sig i takt til musikken. Om det var ingefærøllen der fik hende til, at gøre dette var bestemt en gyldig grund. "Du er da ikke så værst alligevel," Råbte hun og prøvede på, at overdøve musikken.

Brandon havde ikke fået synderligt meget, at drikke - Kun den ene ingefærøl rodede rundt i hans krop. Han kunne ikke rigtig mærke en virkning, men alligevel tog han hende op på dansegulvet af egen vilje. Han havde også bemærket, at Katniss var ked af det, og Brandon havde altid ment, at man kun behandler folk som man helst selv vil behandles. Derfor tog Brandon initiativet, da han også selv ville være ked af det efter, at få afvide, at ens elsker havde været en utro. Han havde heller ikke fortrudt hans handlinger, da Katniss virkelig var en venlig sjæl, der virkede til, at være med på lidt af hvert. "Bare rolig Katniss - Jeg skal nok gribe dig, hvis du falder" sagde han og lo, mens han trak hende derud. Næsten alle havde rejst sig fra deres stole og gik ud mod dansegulvet, der indenfor kort tid var fyldt. Han stod der i mængden med Katniss, idet han begyndte, at danse til musikken - Det så nok ikke godt ud, men Brandon hyggede sig gevaldigt. Også ville Katniss også have noget, at grine af. Med hendes hænder i hans rev han hende blidt imod ham, så det stod utrolig tæt. Han lo kort, før han trak den ene hånd og hævede deres hænder, så hun kunne cirkulere i en piruette. "Jeg kunne sige det samme om dig" sagde han og lo, før han dansede imod hende, mens han sendte hende drillende blikke. Det var som om, at det var nemmere, at være sig selv i hendes nærvær, selvom han kun lige havde mødt hende.

Det var rart at komme lidt væk fra den ensartede hverdag, og for en gangs skyld gøre noget som var uforudsigelig. Hvis hun fik fortalt for 2 dage siden, at hun ville danse med en næsten fremmede på De Tre Koste, så ville hun blot le og skynde sig videre. "Så må du hellere være parat, for det kan ske når som helst!" Lo Katniss og rodede let i sit hår. Det var utroligt så hurtigt dansegulvet blev fyldt, men det lod til, at alle derpå hyggede sig. Den pludselig berøring fra Brandon sendte et sug gennem hende. Et lille skæv smil tonede sig frem på hendes læber, da hun så hvad han gjorde optakt til. Det var længe siden, at lave en piruette, men det afholdt hende dog ikke fra, at cirkuere rundt i en nogenlunde flot piruette, og derefter trække sig ind til Brandon igen. Hun gengældte hans drillende blik, og lagde blidt hånden på hans skulder. "Det kan du da ikke mene!" Om hun ikke var så værst? Ha, sikke en joke! "Tak, skal du have" Sagde Katniss i et mildere toneleje, og det skæve smil fra før forblev på hendes læber. Tak virkede som sådan et mildt ord i forhold til, hvor meget han allerede havde hjulpet hende nu, selvom de blot lige havde mødt hinanden.