Love is all we need?

Tid - Sen aften
Sted - Chaces kontor i krypten

Klokken var ved at være mange, og Chace burde ligge hjemme i sin seng og putte sove... med Heather. Men hun var skredet... smuttet. En lille tårer sivede ned ad hans kind, men han fik hurtigt skubbet den væk. Egentlig sad han bare i sin seng, på sit kontor, og fældede blot et par tårer. Han savnede Heather, og lige som de skulle til at have en familie, var hun bare... skredet?
Han lagde sig ned og indåndede den dejlige duft af blomster, fra sit sengetøj. Puden blev vådere og vådere for hvert øjeblik...

Det var sen aften, og Venus' højhælede sko slog smæld mod gulvet i krypten på Hogwarts slot for heksekunstner og troldmandsskab. Hun hang med hovedet, og hendes blik mørkt. Men hun havde et mål. Med målrettede skridt nærmede hun sig professor Jones' kontor. Hun tog en dyb indånding ude foran lokalet, og bankede så let på. Hun ville så nødigt forstyrre i noget. Og der var jo stadig Heather. Måske var hun gået fra Chace? Selvom Venus vidste det var forkert, kunne hun ikke lade være med at håbe, bare en lille bitte smule.

Chace, der lå og hulkede i sengen, hørte en bank på døren. Inden da var der de skridt, som tydeligvis lød af en med højehæle. Det mindede ham om Brookelle, Heather søster... også Heather igen. Han satte sig op og tørrede tårene væk. Straks stillede han sig op og tog en dyb indåndning. Så bevægede han sig hen mod døren, og som han åbnede den, med sine glade facade, knækkede det for ham. Venus? Hvad lavede Venus? De havde jo ikek snakket sammen siden kysset... og dramaet. En kildende fornemmelse vrivlede rudnt i hans mave. "Venus?" sagde han og kiggede på hende. Som altid, så hun godt ud.

"Chace", begyndte Venus, men så så op, og stoppede midt i sætningen. Chokket kunne tydeligtvis se i hendes ansigt. Det var nærmest umuligt IKKE at se at Chace havde grædt. Det var da ellers ikke tit mænd græd, eller var det? Hun var jo så vant til Damon. Uden videre betænkligheder trådte hun et skridt frem, og lagde armene om Chace i et kram. Hun gav ham et let klem. "Hvad er der sket?", spurgte hun ømt, lidt ligesom hvis man trøstede et barn.

Synet af Venus helede da lidt, Chaces flækkede hjerte. Men han havde stadig følelser for Heather. Idet hendes arme favnede ham, røg der en lille tårer ned, som Venus´tøj heldigvis suede ind. Efter få sekunder slap han hende, og trak hende med ind. Som om hun ikke havde noget valg, men skulle bare trækkes med. "Sid ned, så fortæller jeg..." sagde han stille, hvorefter han kig hen og kogte noget vand. "Heather... " lyden af navnet, gjorde at han virkelig måtte gøre sit yderste for ikke at knække sammen "Heather har forladt mig" udbrød han idet hanvendte sig om, så Venus ikke kunne se hans fjæs... det ville han da ikke byde hende.

Venus fulgte med Chace ind, og satte sig på den stol hun fik henvist. Hun lyttede pmærksomt til hvad han sagde. En kildren bredte sig i maven på hende, men hendes ansigtsudtryk så medfølende og sørgmodigt ud. "Det gør mig ondt at høre", sagde hun oprigtigt.

Chahce smilede lidt, da Venus sagde noget. Han savnede Heather... og han var så pokkers i tvivl om hvad han skulle gøre? Da vandet hadve kogt færdigt tog han to kopper og lavede derefter en brilliant kop kaffe. "Kaffe?" spurgte han, og om så hun ville have det eller ej, stillede han en kop foran hende. Og en overfor hende, hvor han skulle sidde. "Hvad med dig og Damon?" spurgte han så og nippede lidt til den varme kaffe.

Venus nikkede let. Egentligt brød hun sig ikke om kaffe, men hun havde nok situationsfornemmelse til at vide, at det ikke var nu man skulle sige det. Hun nippede høfligt let til kaffe, og så ud som om den smagte godt. Hun kom dog til at hoste let, da han nævnte Damons navn - hun fik nemlig kaffe i luftrøret. "Eh.. Jeg gik fra ham"

Chace betragtede Venus og smilede da deres øjne mødtes indimellem. Ordene ... "Jeg gik fra ham" gav ekko i Chaces hoved. Gik hun fra ham? Mens de sad der, voksede hans følelser for hende og kildren i hans maven fik ham til at vende blikekt ned i kaffen. "Gik du fra ham?" lød ordene der flød ud af ham med sin dybe mandestemme. "Hvorfor?" spurgte han og måtte skjule sin glæde, og havde en forstående facade på.

Venus så ned på sin kop med kaffe, som hun havde hænderne rundt om, fordi det varmede. En let rødmen kunne anes på hendes kindben. Det var lige som om de var unge igen, seksten års alderen, så kejtet og små-pinligt det var. Men Venus skubbede den tanke fra sig, og rømmede sig let. Stadig uden at se op, fortalte hun, mens den rosa farve stadig pyntede hendes kinder. "Tjo, jo, altså.. Erm... Jeg kunne rigtig lade være med at tænke på ja.. du ved.. dig, og så,ja, så syntes jeg ikke det var fair overfor Damon", mumlede hun hastigt.

Var det virkelig sandt? Det enus sagde? Kunne det virkelig passe, at hun havde droppet DAMON for ham selv?
Han smilede, da hun hade færdiggjort sin sætning, "har du virkelig droppet nogen, for.... mig?" sagde Chace uforstående og kiggede på Venus.
"Jeg ville også lyve, hvis jeg sagde at jeg ikke hade skænket dig en tanke... eller en million" sagde Chace så og bed sig i underlæben.

Venus kunne ikke lade være med at grine let. Kun kort, og kun let, men ikke desto mindre. "HVor er du sød", sagde hun, og så op. Der var et glimt i hendes øjne. Sådan som man så ud, når man var rigtig glad. For det var hun bestemt lige nu.

"Men altså... det..." Ordene var slemme for ham, at få ud... og ikke mindst pga. Heather "kunne jo måske være... at.... at... " prøvede han så, hvorefter et blik stirrede på hende. "Det kunne jo være at vi to skulle... dele resten af vores liv... sammen?" spurgte han så og smilede lidt genert.

Venus rejste sig, og kunne ikke lade være med at smile. Hold da op, hvor kunne han blive forlegen! Det tog hende ikke lang tid at tilbagelægge afstanden til Chace, og sætte sig på ham, så hendes ansigt vendte mod hans. "Tjo, den idé kan jeg godt lide", blinkede hun.