Solnedgangen..

Sted: Søen
Tid:19 tiden..
Vejr: Solskin

Jessica kom gående ned af de mange trapper ned mod søen. Over hendes dybblå øjne, havde hun hende elskede pilotsolbriller. Det lange filtrede hår, var for engangs skyld sat op i en lang fletning der gik ned af hendes ryg. Et smil plantede sig på hendes læber, da hun huskede hvorfor, hun var gået ned til søen. Jo, hun skulle nemlig mødes med Victor.. Hendes bedste ven igennem mange år, men et kys ændrede alt og en rejse på flere år. Men nu skulle hun i værtfald mødes med ham og så måtte tingene jo ske, kun guderne vidste hvad der ville ske, under den varme aften sol. En let brise legede med hendes pandehår.
Hun kørte en hånd ned af sin cardigan og begravede sine tynde fingre i lommerne. Da hun var helt nede ved vandkanten vendte hun sig om og kiggede længselsfuldt op mod slottet og ventede blot på at Victor skulle slutte sig til hende... altså hvis han huskede det.

Victor sad utålmodig på sit kontor med de mange bunker papirarbejde. Normalt ville det ikke tage ham lang tid at få styr på det hele, men hans hovede virkede ikke som det plejede og han havde kun en ting i hovedet. Tankerne havde ikke lavet andet end at flyve rundt med hurtig fart i hans hovede, og han var ved at blive.. sindssyg. Derfor lod Victor sine øjne falde væk fra papirerne, og hen mod det lille vindue hvor strålerne skinnede igennem. I samme øjeblik rejste han sig op, og gik over mod vinduet hvor han undersøgende lod sit blik skimte området udenfor, og inden han vendte sig skimtede han lige ryggen af en lyshåret kvinde. Jessica, måtte det være og Victor smed hvad han havde i hænderne og nærmest løb ud af sit kontor. Måske måtte man ikke løbe på gangene, men for Victor føltes det som noget meget vigtigt. Han lod sine ben føre ham hen over de store grønne arealer ned mod søen, det sted de havde tilbrag uendelig meget tid sammen og øjeblikket kunne ikke være mere magisk, som da solen så småt var ved at gå ned. De ord han sagde til hende dagen inden på hendes kontor, havde han ikke kunne få ud af hovedet så han så frem til at se hende i øjnene igen - så hans tanker og bekymringer forsvandt igen. Som han nåede over den sidste bakke, så han Jess stå nede ved vandkanten mens hun holdte øje med omgivelserne. Han stoppede op i samme øjeblik, og betragtede hende stille hvorefter han med stille skridt gik hen mod hende. For hvert skridt han tog, jo færre bekymringer og tanker overfaldt hans hovede. Det sidste stykke var for langt for hans tålmodighed, for han måtte se og tale med hende. Han løb derfor det sidste stykke, og mødte hende med et stort omfavn. Han lukkede sine arme kærligt omkring hende, hvorefter han trak sig hurtigt væk og som han stod overfor hende lod han sine øjne synke dybt i hendes. "Hej Jess," svarede han lavmælt, og var parat hvad end hun gjorde eller sagde - men lige meget hvad ville intet ændre hans følelser for hende.

Jessica ventede tålmodigt på Victor mens hun prøvede at få styr på sine tanker. Jessica havde altid været typen der kunne finde på at flygte når tingene stod værst til. Ligesom hendes patronus var havde hun det bedst alene., ræven var hendes patronus. Mens hun ventede på Victor føltes som år, men da han pludselig mærkede hans omfavnelse blev hun helt varm indeni, en følelse af tryghed. Hun gengældte krammet blidt. Hun var altid tryg i Victors selvskab..
"Hej Vic", sagde hun med et bredt smil, hvorefter hun høfligt tog sine solbriller af så han rent faktisk kunne se hendes øjne, også de kunne holde øjen kontakten.
Hun smilede bredt til ham. Lige her, ved den her sø, havde hende og Victor tilbragt utrolig langtid ved.
Hun prøvede at få styr på sine tanker og de ord hun gerne ville sige til Victor, men når hun koncentrede sig sådan, kom ordene bare væltende ind i hovedet på hende. Hun smilede roligt og kiggede på Victor.
"Jeg sagde at det ville blive godt vejr", sagde hun glad og kiggede ud mod søen, hvor bølgerne let strømmede mod sandet. Hun smilede. Sikke en forandring, der var sket her på stedet siden hun havde forladt slottet. Hun smilede bredt til Victor og mærkede let på sit hår, hun tog et fast tag i sin elastisk som var i håret og trak den ud. Hun smilede og kørte en hånd igennem det. "Jeg har glædet mig" sagde hun med et forsigtigt smil og kiggede op mod slottet og op mod sit kontor! gud der var mange vinduer på Hogwarts..

En overrasket Victor fik hurtigt et stort smil over læben, som han så hun også gengældte hans kram og på trods af de ord han havde sagt til hende, kiggede hun stadig på ham med det samme smil som dagen før. Det smil der fik ham til at føle det, ingen andre kunne få ham til at føle. Som hun tog sine solbriller af, kunne han igen kigge hende dybt i øjnene - da hun havde de smukkeste klare øjne han havde set. Han stod bare målløs og stirrede på hende, for han det føltes ikke som om han havde sagt de ord - måske fordi han havde regnet med at hun ikke ville komme. Som de første ord røg over hendes læber, kunne han ikke andet end at fnise lykkeligt over hendes dejlige bemærkning. Hun havde altid haft en skør charme, som fangede ham. At hun som det første kunne nævne vejret, og Victor bare syntes det var befriende og skønt med en der kunne få en til at smile. Victor kiggede op på himlen, selvom han vidste hun havde ret. "Ja, men du har altid ret" drillede han hende, mens han puffede kærligt til hende. Han lod altid mærke til hendes hånd der gled igennem hendes hår. Det lå til Jess altid at skulle have sin hånd igennem sit hår, endnu en charme i hans øjne og det lod hans smil blive lidt større. Som solen fangede hendes hår da hun rev elastikken ud, sagde han "Dit hår har ikke forandret sig en smule," mens hans øjne smilte. Det havde stadig den samme glans, som da de var unge og svømmede rundt i flere timer i den store sø. "Jeg har også glædet mig til at se dig igen," svarede han ærligt til hendes svar, og selvom de blot så hinanden dagen inden havde han ikke været mere spændt længe. Spændt på hvordan alting ville forandre sig. "Kom lad os sidde," svarede han hvorefter han tog om hendes arm, og satte sig ned ved søens kant. Som han havde sat sig ned, følte han sig tilpas nok til at smide sin sko, derefter sine sokker. Hvorefter han lod sine varme fødder snige sig ned i det kolde vand, og plaskede så en smule ramte Jessica. "Hov, det var ikke med vilje!" svarede han i et stort grin, og lod sine øjne finde hendes igen.

Jessi smilede blot til ham, og snoede en tot hår omkring sin finger. Hun kiggede på Victor som havde et hvis stirrende udtryk i sine varme øjne. Hun tog sin cardigan af og smed den på græsset og fulgte efter Victor, som havde taget fat i hendes arm. Hun smilede bredt til ham, med et drømmende udtryk i sine dybblå øjne. Hun kørte sit blik op mod himlen og smilede så. ”Ja vejret er helt fantastisk”, sagde hun smilende. ”Ikke altid… du har altid ret ang. Besværgelser” sagde hun og grinede… Hendes helt eget ret mærkelig grin, som nogen gange lød som hun hostede… Men hun kunne jo ikke gøre for at hendes grin lød ret handikappet.
”Det er da rart at vide” sagde hun med et stort smil, hun elskede virkelig sit lange blonde hår og kunne virkelig aldrig finde på at klippe noget af det af. Et forlegent smil plantede sig på hendes letter røde læber. ”Det er da altid rart at vide.” sagde hun igen med et stort smil. Ligepludslig havde Victor smidt sine sko og sokker og plantet sine fødder i det kolde vand og det havde så plasket så det havde ramt Jessica.. Hun smilede og grinede igen. ”Hæhæhæa” sagde hun. Hun prøvede at finde hans øjenkontakt… Da hun endelig kiggede ind i hans varme øjne, smilede hun stort.

Vic følte sig mere end tilpas ved at sidde i hendes selskab, selv med fødderne i vandet. Deres øjne ramte hele tiden hinanden, og hans smil var helt sikkert på overarbejde. Jess kunne noget helt specielt, for lige gyldigt hvilket humør han var i, formåede hun altid at få ham til at smile inderligt, og oprigtigt. "Måske," svarede han selvsikker til hendes besværgelseskommentar. Som hun grinede af hans lille stunt med vandet, kom et helt pludseligt grin over hans læber. Han kunne ikke kontrollere det overhovede, for det var Jessica's grin. Det havde altid været så forfærdeligt sjovt, og på en måde havde han savnet at grine af det. Victor var fristet til at nævne deres forrige møde, men alligevel turde han ikke at tale om det - måske fordi det sad så dybt at han ikke kunne klare at høre hendes afslag igen. "Du har et herligt grin," svarede han i stedet som hans grineflip var ved at fortage sig. "Har du modtaget nogle gode lektier fra elever, der forvandler katte til pokaler?" spurgte han med et nysgerrigt smil, selvom han ikke anede om man kunne forvandle en kat til en pokal. Victor var i hvert fald tom for ord, da han ikke vidste hvad hun skulle sige eller gøre - han følte sig magtesløs. En følelse han bestemt ikke syntes om, da han elskede at have kontrol og overblik over tingene. Men det kunne han have sagt sig selv, intet var normalt, alt var specielt i Jessicas selskab. I stedet lod han sit blik hvile dybt i hendes kønne øjne, og lukkede munden hvorefter han lod hende svare.

Jessica kiggede op på himlen og kørte så en hånd igennem sit hår. Jessi så på Victor og smilede bredt. Victor var altid så rar og dejlig... Det var grunden til at hun elskede ham så højt. Victor var altid sød. Uandset hvor dumt hun havde opført sig... havde rejst fra ham uden at sige noget og alligevel ville han være hendes ven. Det var det der altid gjorde at hun elskede ham og altid ville være hans ven.
Hun smilede skævt og kiggede på Victor og sendte ham blikket: Det-mener-du-vel ikke?. "Mit grin lyder handikappet, Vic." sagde hun med et bredt smil.
Hun kiggede på ham og rystede på hovedet så noget af hendes krøller faldt ned i hovedet på hende, hvorefter hun hurtigt strøg dem væk igen. "Vic, Vic, Vic.. Ligenu forvandler vi kun tændstikker til sy nåle og knapper og den slags små ting... Vores unge venner kan slet ikke forvandle dyr endnu." hun smilede igen. Gud hvor hun da lod nørdet.
"Har du egentlig hørt at jeg har fået en Fønix?" spurgte hun glad?

Hvordan kunne man ikke elske hendes grin? Victor lod tanken strejfe sig, men han kom til den konklusion at lige gyldigt hvad han sagde ville hun sige det var handicappet, så ingen ville få ret. "Du er skør, Jess" konstaterede han i stedet og gengældte hendes store smil, mens han plaskede lidt med sine fødder i vandet. Dog følte Victor sig lidt dum da hun nævnte Forvandling, så han udbrød i et stort i grin "Jess, Jess, Jess.." mens han kløede sig selv i baghovedet. Victor rystede derefter på hovedet, og svarede "Har du fået en Fønix?" mens et endnu større smil sneg sig frem på hans læber. Jessica mindede ham rigtig meget om Brandon, da de begge havde noget helt specielt for dyr. De var begge omsorgsfulde, og varme af sind - og det var vist det dyr godt kunne lide? Victor fnes også ved tanken om han måske en dag selv ville have et dyr, men da han selv følte han ikke var den bedste til dyr slog han tanken væk igen. Eftersom hans blik hvilede i Jessicas, lod han dem glide ud mod søen, hvor han kunne se Jess og ham på den blanke overflade. Selv i hendes spejlbillede så hun smuk ud, og som han så på dem, fløj en strøm af klarhed igennem ham. Han vidste måske ikke hvad fremtiden ville bringe, men han var sikker på at han aldrig ville glemme det øjeblik hvor de sad sammen, som voksne mennesker. Voksne mennesker som havde været fraskilt i lang tid, men som alligevel havde fundet hinanden igen. Han kiggede dybere på hendes spejlbillede, hvorefter han følte sig helt magisk. "Hvor du smuk," svarede han med en helt afslappet og blid stemme, som om hendes skønhed overgik alt i det øjeblik.

Jessica tog sine fødder op af vandet og pillede noget vandplante-ting af sine fødder og stak dem så ned i søen igen. "Det kan godt være, men mit grin lyder stadig vildt handikappet." sagde hun stædigt. Hun kiggede på ham da han sagde hendes kælenavn Jess, som hun havde sagt Vic. "Jep, det har jeg, og den hedder Flamello." sagde hun med et stort smil. Hun elskede fønix fuglen, fordi den havde sådan et roligt væsen som hende selv. Hun kiggede på Victor, som virkede en smule fraværende, hvorefter hun hurtigt kiggede på ham, men han så, så drømmende ud i hendes øjne så hun lod være med at skubbe til ham som hun normalt ville ha gjort. Istedet kiggede hun op mod slottet. Da Victor igen sagde noget til hende blev hun helt rød i hovedet.."Hæhæhæh... Tak." sagde hun med et smil hvorefter hun blidt kyssede ham på kinden. Der hvor hun havde kysset ham sad et nu et rødt mærke efter hendes røde læbestift. Hun smilede bredt.

Et lille grin kom over Victors læber da han så Jess fjerne diverse lækkerier fra søen. "Der var gevinst," sagde han i et stort grin, hvorefter han kiggede på sine egne tæer men han havde dog ikke været så heldig. Victor smilede bare med et lille blink i øjet, for han vidste han ikke ville vinde den diskussion, men Victor fandt stadig ikke hendes grin handikappet. "Flamello," gentog han mens han blev helt varm om hjertet. Jessica elskede dyr, og det fik næsten Victor til at elske dem ligeså højt. "Det kunne jo være du kunne hjælpe med mig at øhm.. købe sådan et dyr en dag?" spurgte han med et lille smil. Victor kunne i det øjeblik ikke komme i tanke om noget der kunne være bedre, end en tur langs Diagonalstræde for at finde et kæledyr sammen med hende. "Altså kun hvis du har lyst," tilføjede han med et lidt større smil, mens han ventede nervøst på hendes svar. Victor rødmede helt som Jess gjorde, og det var kun hende der kunne få ham til at få farve på kinderne. Som hun lænede sig ind mod ham, og gav ham et kys på kinden føltes det på ham som om Flamello fløj rundt i hans mave, og spredte fyrværkeri omkring. Varmen i ham steg hurtigt, og hans kinder brændte. Et lykkeligt smil sneg sig over hans læber. På det øjeblik havde hun gjort ham så inderligt lykkelig, at han ikke ville tænke på hvor glad hun ville gøre ham hvis det blev til mere. Han blev jo en omvandrende lykkepille, som ikke kunne andet end at smile. Han kunne næsten regne ud at den rubinrøde læbestift havde efterladt et mærke, men så længe det bare var de to gjorde det intet, han var nærmest stolt over det. "Hvorfor gjorde du det?", spurgte han med lys i øjnene. "Ikke at det gør noget," tilføjede han hurtigt, mens et stort smil bredte sig på hans læber. Hans smil var ikke til at få ned, og han havde en trang til at gengælde hendes kys. Så han lod sin krop læne sig helt ind mod hende, hvorefter han gav hende et lille varmt kys på hendes næsetip - dog efterlod han ingen mærker.

Jessica sendte ham et dystert blik, da hun synes det der tang faktisk var utrolig ulækkert at røre ved.. det samme havde det også været i botanik.. hun kunne simpelthen ikke lide at få jord op mellem neglene.. hun var måske bare en smule forfængelig?. Hun lavede en 'tsk' lyd og kiggede så på Victor igen.
"Jep, min fønixs hedder Flamello, som flamme." hun smilede varmt til Victor og kiggede op mod slottet og var ret sikker på ud af de mange vinduer hun kiggede på sit kontors vindue.
Hun kiggede på ham da hun faktisk var ret sikker på at han lige havde inviteret hende ud så hun kunne ikke andet end at smile drømmende og så nikkede ivrigt. "det vil jeg i værtfald gerne." sagde hun med et bredt smil og begyndte at smile.
Jessica havde aldrig været ret god til kærlighed og føleser og havde derfor pakket dem godt væk under en hård facade, men når man først kom ind under facaden var man tryllebundet hende... Jessica havde også været en del skeptisk med alt det snask der... for hun havde jo kun haft dårlige oplevelser med det.. ham fra egypten... folk fra skolen.. nej?.
Hun kiggede ud på søen og vendte så sit blik mod victor igen og lod sin opmærksomhed kræse omkring spørgsmålet.. "Hvorfor jeg gjorde det..?" spurgte hun med et smil. "Fordi..." hun stoppede op i sætningen og bed sig i læben. "Fordi jeg elsker dig Victor.." sagde hun stille og kiggede så på ham. Det var virkelig en ting der altid havde været svært for Jess, hun var et fjols til føleser og alt sådan noget.
"Det var godt." hun smilede til ham og mærkede hans læber på hendes næse hvilket fik hende til at smile bredere og større end hun havde gjort længe.

Det var ikke nogen bedre til at finde på navne, så hun kom nok også til at hjælpe ham med at finde et navn til sin kommende ugle, tudse, eller hvilket dyr nu finder på at købe. Victor fulgte hendes blik op mod slottet, og den første tanke der strejfede ham var hvor mange elever der lige nu lå i deres senge og sov, eller var ud på nattetur. Victor havde altid fundet natteravne ret så fascinerende, og Jessica og ham havde selv været en som ung. Når de var sammen var de to ustyrlige magikere, som kunne få hinanden helt op at køre. Det tog ikke Jess mange sekunder at gennemse hans forsøg på at invitere hende ud, selvom at deres første officielle date ville være at købe et dyr til Victor. Måske ikke det mest romantiske, men det var på tide at Victor fik et dyr. Hendes reaktion, og svar gjorde ham bare endnu mere elektrisk og smilende så han næsten ikke kunne finde sig selv til rette. "Virkelig," svarede han med et stort forelsket smil, og en lettelse røg over ham. "Det glæder jeg mig til!," sagde han vildt begejstret, og kunne ikke vente på de skulle af sted. Victor ventede spændt de sekunder hvor det lignede hun tænkte over det hun skulle svare, og han var helt utålmodig at han spændte hver en knogle i sin krop. Som hendes svar kom smeltede han overalt. Hele hans krop føltes afslappet, hans sind var rolig, selv kunne han mærke knoglerne i sine fødder i det kolde vand tø op. Han vidste hvor svært hun havde det med at sige hvad hun følte, så han var både stolt af hende men syntes også det var modigt. På den anden side var det, dét svar han havde ventet på i rigtig lang tid. Et helt uventet forelsket smil, blev til en hel ubeskrivelig følelse som bare væltede rundt i hans krop. Han tog sin arm til sig, som han havde omkring hende, hvorefter han kiggede helt dybt på hende. Han lod sin hånd glide langsomt ned i hendes, hvorefter han lod sine fingre flette sig omkring hendes mens en små sommerfugle fløj rundt i hans mave, og varmen fra hende nærmest var inde i ham. "Jeg elsker også dig Jessica," svarede han helt roligt, og ærligt mens hans forelskede smil kom frem. Victor kunne næsten ikke få nogen ord over sine læber, da han var helt tryllebundet af hendes ord. "Hvordan går det med at komme på plads på dit kontor?" spurgte han i stedet, og rullede øjne af sig selv da det ikke var specielt romantisk, men hvis nu hun ikke havde pakket ud kunne han jo hjælpe hende, alt for at tilbringe mere tid med hende - men i det øjeblik var han fuldendt bare ved at sidde og flette fingre med hende.

Jessica smilede til ham. "Så skal du helt sikkert ha en ugle" hun smilede. "Så kan den hedde... ehm?" hun så tænkende på ham og lagde sin hånd på sin hage.. "Det vender jeg tilbage til" sagde hun med et smil. Hun kiggede på ham og lod sine dybblå øjne vandre rundt omkring slottet, den forbudte skov, drivhusene og så op mod det sted de hemmeligekoridorrer.. Et sted Jessica aldrig skulle betræde igen om det blev under tortur skulle hun bare ike derhen.. hun kunne stadig ikke glemme den dag hvor Heahter var gået amok på hende.. men heldigvis var hun blevet spærret indei Azkaban.
Hun smilede bredt til Victor. "Du siger bare til, så er jeg klar" sagde hun og blinkede til ham. Jessica kiggede afslappet ned i søen og kiggede nu på hende og Victors spejlbilled, hvilket gjorde hende ret så glad.
Hun mærkede hurtigt hans hånd på sin og blev først ret panisk og skulle lige til at trække den til sig men lod den ligge og lod sine spinkle fingre flette sig ind i hans. Hun smilede til ham og lænede sig op af hans skulder.
"Hæhæh..." sagde hun med et langsomt grin. "jeg er faktisk næsten færdig.. der er nogle småting der mangler men med et trylleslag er det ordnet" sagde hun med et stort smil. "Du ved.. det er mine ting fra Egypten.. " sagde hun med et smil. Hun havde mange minder og ting derfra og en af tingene var at hun ikke stolede særlig meget på mænd mere.. men Victor han var jo bare... Victor. Hun sendte ham et smil. "jo altså jeg har sådan nogle glaskugler fra egypten" hun smilede bredt og kiggede på ham..
"Åhhhhhh Victor" sagde hun og kyssede ham på kinden - igen. Igen kom der en rød plet på hans kind. hun smilede til ham.

I hans øjne ville det ikke være dårligt at starte ud med en ugle, for han manglede også en loyal ugle som kunne sende, og bringe hans post. Dog havde han ikke rigtig noget navn til den, men han lod Jessica om at tænke. "En ugle lyder meget fornuftigt," svarede han og gengældte hendes smil. Victor blev mere, og mere begejstret for de skulle på en.. date? Det lød helt underligt i hans hovede, men alligevel glædede han sig som en lille dreng til jul. "Så siger jeg til" sagde han hurtigt, mens et forlegent smil bredte sig over hans læber men han ville heller ikke vente. "Hvad med vi gør det i morgen, der har vi begge en fridag ikke sandt?" spurgte han med et forelsket blik, og lod ikke sine øjne vie fra hendes. Victor lyttede spændt efter om hun var kommet godt til rette på sit nye kontor, og det virkede som om hun havde helt styr på det som hun plejede. "Egypten," gentog han mens han følte sig helt irriteret. Han havde ikke hørt alt hvad der var sket dernede, men Jess havde betødet så meget for ham at han altid lige ville vide at hun havde det godt, men han følte heller ikke at han skulle mase sig på. Men han var sikker på der var sket hende noget i Egypten, og han havde også hørt det der var sket mellem hende og Heather. Victor var målløs da de andre lærere blev informeret om hvad der var foregået, og igen følte Victor sig dum. Han havde ikke spurgt ind til hende. "Hvordan har du det egentlig efter alt det med Heather?". Victor rullede atter en gang øjne af sig selv, for hun måtte have det forfærdeligt. Som hun lænede sig ind til ham kom den følelse igen, den at han var helt vild forelsket i hende. Deres fingre nærmest smeltede perfekt sammen, og inden hun gav ham et kys på kinden nåede han at give hendes hånd et lille kys. Varmen steg atter i ham, og han havde ingen kontrol over det. Victor var snart et omvandrende eksempel på en rød læbestift, men han følte sig så lykkelig at han nærmest svævede på de sidste skyer der var på himlen. "Jess" sagde han dybt, og lænede sig helt ind til hende.

Det var en helt perfekt dag med Victor, vejret var perfekt bare alt var perfekt...især med Victor som selskab. Hun smilede. "En ugle.. det skal være en... er det ikke en ravn som ravenclaw har som dyr?" spurgte hun nysgerrigt. Det var hun ret sikker på at det var, men nu spurgte hun alligevel den gamle ravenclaw, Victor.
"Det lyder dejligt" sagde hun med et smil på læben og kiggede på Victor. Hun kiggede på Victor. "Ehm.. Jo, det passer meget fint.. så forventer jeg at du komme og eskortere mig til Diagonalstræde imorgen klokke 12" sagde hun med et lille smil og et grin.. Selvfølgelig var det kun for sjov det hun sagde og det kunne man også høre for hendes sarkasme var skruet en del op.
Hun kiggede på Victor.. "Tjooo.. det er vel fint nok.. lidt skræmmende at en kælling har brugt Doloroso forbandelsen på mig... kæft det var tortur.." mumlede hun irriteret.. egentlig havde hun slet ikke lyst til at snakke om hvad der var sket oppe i den korridor.. selvfølgelig havde Victor ret til at vide hvad der var sket.. men efter det havde hun egentlig ikke lyst til at snakke mere om det.
Hun kiggede på Victor med et lille smil. Hun kiggede op i hans smukke øjne og kunne ikke lade vær med at smile bredt da hun nåede der op til hvor hun havde sat sit mærke på ham.
"Ja, Vic?" sagde hun med et bredt smil.

Victor fnes ved hendes svar om uglerne. Han havde næsten gjort det klart for sig selv at han skulle have en ugle, og det undrede ham at Jess ikke vidste hvilket dyr der repræsenterede Ravenclaw. "Ravn, jo - men havde nu tænkt mig en ugle," svarede han i et stort smil. Victor lod bare hende styre samtalen som hun kommanderede med hendes ordre, men han tog det blot som sjov. "I morgen klokken tolv, bliver det så," svarede han alvorligt, men gav hende så et lille kærligt blink. Som Jessica fortalte om det der var sket, kunne han ikke rigtig svare eller reagere. For Heather var hans veninde, eller de hun var i hvert fald godt på vej til det og han kunne ikke rigtig forstå det hun havde gjort. Ikke fordi han ikke syntes at Jess skulle være sur, for han havde nok været rasende hvis det var ham - han havde bare ikke så meget at sige. Derfor nikkede han blot forståeligt, og kiggede hurtigt igen ud mod søen. Som Jessica smilede til ham kunne han ikke andet end at gengælde det, men han havde helt glemt hvad han skulle spørge hende om. Han sad et øjeblik mens han tænkte, hvorefter han lod sit blik falde tilbage i hendes. Normalt havde Victor altid noget at sige, eller fortælle men i det øjeblik var han helt tom for ord og det brød han sig ikke specielt godt om. Han forsøgte ihærdigt at komme på noget at sige, og da han endelig fandt noget syntes han selv at det var noget værre vrøvl. "I morgen skal vi køber jeg en is til dig," sagde han og grinede vildt over sit svar, for han vidste slet ikke hvad han skulle sige.

Jessica smilede blidt til ham. "Jamen så skal du vel ha en ugle.." sagde hun træt og gabte. Hun snoede en tot pandehår omkring sin finger. Hun lagde sig ned i græsset og hev nogle totter græs op. Hun savnede egentlig egypten og alle tingene.. gid hun kunne tage på ferie dernede igen... Det der var sket i Egypten var en sag mellem Ramond og Jessica og ingen andre... og derfor havde hun ikke i sinde at fortælle det andre.
"Super." sagde hun med et lille smi. Hun rejste sig op og tog sine sko på igen. Hun strøg sit hår væk fra sit ansigt og kiggede på Victor.
Der havde været gode og dårlige oplevelser i Egypten og en af de dårlige var vel at hun havde lært ikke at stole på nogen. "Hæhæ.. jamen det glæder jeg mig til? kan du så huske hvilken is der er min yndlings?" spurgte hun grinende. Hun strækte sine hænder op i luften og sagde:"Vi ses Victor." sagde hun med et smil. Hun
Hun vente om på hælen og den velkendte røde pels på ræven kom til syne hvorefter hun løb ned mod den forbudte skov og forsvandt ind i den.