Blikket veg ikke fra Jessicas skønne øjne, som de stod der. Han sendte hende et bredt smil, før han lod den ene arm glide omkring hendes talje. "Ja... Fornylig ansat.. En flot ung mand.. Ham min bror" sagde Brandon, før han tog sig selv i, at tale for godt om sig selv, hvilket fik ham til, at rømme sig kort. Han lod blikket hvile på Jessica, før han klemte blidt om hende og sendte hende et sødt smil: "Ja - Men når du har den evne burde det da ikke gøre dig den mindste smule mismodig.. Så ved du da, hvordan det er. Selv set fra andre øjne" sagde han, før han lod blikket hvile på nattens stjerner. Brandon havde altid haft et eller andet for nattens stjerner og få øjenkast senere kunne han allerede tyde et vidunder. Ursa Major og Ursa Minor. 2 stjernebilleder han virkelig holdte af - Det var der ingen tvivl om, derfor stod han også og blev revet ind i sin egen verden. Han lod blikket strække sig fra himlen mod hendes øjne, før han kort lo drenget. "Bare rolig Jess. Jeg laver bare sjov" sagde han. Han læste kortvarigt hende øjne, som ikke var helt trygge - Nok opførte Jess sig som en modig pige, men det var hun langt fra. Han holdte længe om hende og smilede let for sig selv. Han lod kort sit hoved bukke lidt, så hans læber var ude for hendes ører. "Godt..." sagde han bekræftende, før han kyssede hende i håret. "Natten er kun farlig, hvis man handler med frygten på ydersiden" forsikrede han hende og trak sig kort fra hende, idet han sendte hende et bredt og opmuntrende smil.

Jessicas blik blev på Brandon et øjeblik for hun kastede et blik derop hvor han stod og kiggede på nogle stjerner. "Jeg har virkelig aldrig forstået det." sagde hun med et bredt smil og et par charmerende øjne som ikke veg væk fra Brandons øjne. "Ham din bror.." gentog hun med et par undrende øjne mens hendes hjerne arbejede på højtryk for at huske ham.. selvom han ikke var svær at huske da ham og Victor jo lignede hinanden men alligevel...
Hun hævede sine smalle øjenbryn og kiggede på ham med et par 'tiger-øjne'. Hun fnes. "Tjaaa.. det er vel en medfødt evne.." sagde hun og lo piget. Det var bestemt noget der kendetegnede Jessica, hun var en værre tøs.
Hun ånede lettet op og kiggede så på ham. Hun slog slapt til ham. "Ey!" sagde hun med en dyster stemme. Her havde hun været rædselslagen for et kæmpe kryp ville komme stormende ud af skoven. Så havde han bare snydt hende. "Ikke skræmme mig sådan." vrissede hun kærligt af ham.
Hun lagde sine hænder oven på hans som var omkring hendes liv og mærkede hans læber oppe i sit hår. "Aw" sagde hun med et mindre smil og lod sit hoved falde tilbage på ham.

Victor begav sig tilfældigt ned mod den forbudte skov i hensigt af han kunne tænke i fred, for hvem ville dog befinde sig der på den tid af natten? Grenene der villigt slog ham et par gange i hovedet hvis ikke han lige så sig for, og huller han trådte i hvis ikke lige han så hvor hans fødder befandt sig. "Jeg hader denne forbistrede skov" mumlede han lavmælt for sig selv. Normalt var Victor altid i godt humør, men den dag var ham så irriterende at han flygtede fra slottet så han kunne surmule for sig selv. Som han trådt længere og længere ind i skoven, var slottets område ikke længere til at se hvilket gjorde ham en smule urolig. Derfor besluttede han sig for at vende om som der begyndte at komme lyde han bestemt ikke følte sig tryg ved. De smalle stier han gik på var ikke til at finde ud af, dog kom der en lille lettet følelse op i ham som han så porten foran sig. Dog som han kom tættere på stoppede han op ved synet foran ham. Brandon og Jessica, og ligesom han skulle hen og deltage i deres samtale så han Brandon lægge armene omkring hendes talje. Hans lettede følelse forsvandt, og blev mere til en frustreret følelse. Victor var sur i forvejen, og i det øjeblik kunne han godt springe frem med en knyttet næve som ville få en hel fin plads lige mellem øjnene på Brandon. I stedet for at lurer trådte han frem i lyset som Brandon trak sine arme ind til sig. "Hvad sker der her?" spurgte han lettere ophidset, og lod sit blik hvile på Brandon som også lige havde kysset hende i håret. Mens den sure mine indtog hans ansigt, hvilede hans blik mest på Brandon da han var hans bror - og i det øjeblik så det ud til han var all over Jessica. Men at se på Brandon, var næsten som at se på ham selv så da han nåede helt hen til dem flakkede hans blik mellem dem.

Brandon klemte hende blidt ind til sig, før han lo kortvarigt. "Det er heller ikke noget, der er så vigtigt... Du er jo sikkert en stær til forvandling" sagde han og lo. Han så op mod nattehimlen, hvor stjernerne glimtede så elegant - Det var et kønt syn. Normalt havde han ingen, at gøre 'sådan noget' med. Han havde aldrig været damernes ven, men det afholdte ham ikke fra, at gøre, hvad han elskede. Han lod blikket hvile på himlen, før han kunne høre små skrig fra gruset tæt på dem. Og der stod han. En krop, der lignede hans egen, men et ansigtsudtryk, der ikke rigtig refererede til Brandons. Han slog et kort bryn i vejret, før han kort slap Jessica, da han mærkede nervøsiteten boble i ham. Han så på Jessica, før han kom til den konklusion, at han bare ville blive i sin rolle, selvom han kunne se på Victor, at han ikke var i det bedste humør. "Godaften Brandon... Hvad laver du dog ude så sent?" spurgte Brandon, men i hans stemme kunne man opfatte nervøsiteten, der var spredt i hele hans krop. At se de 2 mennesker stå ved siden af hinanden var vel, at se dobbelt. Derfor var Jessica vel nem, at løbe om hjørner med, når bare de var næsten identiske. Brandon smilede skævt til Victor, før han skød blikket hen mod Jessica.. "Det er så min bror Jessica" sagde han nervøst, før han faktisk bare overvejede, at smutte. Det var virkelig ikke, hvad han havde forventet - Eller håbet. Han prøvede bare, at se om Victor forstod, hvad han prøvede på eller om han forblev i sin forundring. Han vidste dog, at Victor ikke kunne lide, at blive røvrendt.. Men det var vel bare en smule sjov og spas? Det kunne ingen vel dø af.. Eller jo... Brandon følte sig helt vildt dum og irriteret på sig selv. Nu så han faktisk, hvor nemt det var for ham, at ødelægge ens humør... Men et suk gled hurtigt over Brandons læber. Han ville ikke sige, at han var desperat efter omsorg. Han var bare utrolig ensom.

Som han nævnte forvandling, lo hun og proppede så sine hænder ned i lommerne på den jakke han havde lagt rundt om hendes skuldre tidligere på aftenen. Hun trak sin ene arm op af lommen kort efter den var kommet ned i lommen, da noget hår var faldet ned i øjne på hende, som hun lige var blevet nød til at fjerne. Hun tog den anden hånd op igen og gned sine hænder mod hinanden. Hun kiggede over mod Brandon - som hun troede var Victor. "Tjaa.. " mumlede hun og mærkede hvordan han trak sig væk fra hende da en bekendt stemme kunne høres. Hun kiggede straks op og så på Victor som ikke så ud til at være vildt glad. Først der gik det op for hende at manden der havde nusset hende var Brandon. Hun bed sig i læben og sprang væk fra ham. Hun håbede dog at det blev diskret at hun gik hen til Victor. Hendes blik flakkede mellem Victor, Brandon og skovbunden. Da han var helt henne ved ham stoppede hun op og bed sig endnu engang i læben. "Vic-tor?" spurgte hun med rystende stemme. Hvordan kunne hun lade sig falde for sådan en åndsvag joke, og her havde hun gået og troet at det var Victor der havde forført hende. Hun kiggede dystert på Brandon og fnøs lavmælt af ham. Dog opdagede hun ret langsomt at hun stadig havde hans jakke på...dog gjorde hun ingenting da den var meget varm. Hun vidste bestemt ikke hvad hun skulle sige eller gøre, i sådan situation ville hun fortrække at stikke af ind mellem træerne. "Victor!" sagde hun igen, nærmest en hvisken.

Victor stod et øjeblik og prøvede at finde ud af hvad der var foregået, men som Brandon tiltalte Victor som Brandon var han klar over hvad der skete. Det var deres helt gamle trick med at udgive sig for at være hinanden, hvilket gav ham et lille smil på læben dog blev han en smule irriteret over han ikke havde opdaget hans tegn noget før. Tanken havde heller ikke strejfet ham, måske det var fordi det var Jessica. Victor prøvede at spille med på den, men det så ud til at Jessica var klogere og havde opdaget hvem de rigtig var. "Hej Victor?, jeg er ked af jeg trænger mig på det så bare så.. hyggeligt ud" sagde han højlydt, og på trods af hun havde opdaget det spillede han videre på den. Selvom han stadig ikke var helt tryg ved han flirtede med hende, dog havde han en tro til Brandon ikke ville gå over grænsen. Som Jessica nærmede sig Victor, rakte han venlig og genert sin hånd ud mod hende. Ligesom Brandon ville have gjort. "Du må være Jessica?" svarede han og trak kort på smilebåndende. Som hendes hånd var i hans, præsenterede han sig "Jeg hedder Brandon," mens endnu et lille smil sneg sig frem på hans læber. Victor havde egentlig mange ting at tænke over, og Brandon havde godt af lidt selskab. Victor tog Jessica's hånd, hvorefter han plantede et lettere kys. "Det var hyggeligt at møde dem.. Jessica" svarede han i den tro at overbevise hende om han var Brandon. "I ser ud til at hygge jer, så jeg vil ikke forstyrre jer længere" svarede han kort, og gik over til Brandon hvor han klappede ham tre gange på skulderen. Hvorefter han hviskede "Nu gør ikke noget jeg ville have gjort!" med en lille bestemt tone, og i samme øjeblik faldt hans smil helt op til ørerne. Med små skridt begav han sig op mod slottet, mens han blik flakkede tilbage på dem et par gange.